Masser af Skanderborg-talenter er udtaget af DHF

Skanderborg Håndbold råder over en af de stærkeste ungdomsafdelinger i landet. Det kan ses, når DHF udtager spillere

Af
Claus Sonne

Dansk Håndbold Forbund har netop sendt en række indkaldelser ud til diverse samlinger for de bedste ungdomsspillere i landet, og her er Skanderborg Håndbold flot repræsenteret.

Eksempelvis er både Thor Christensen, Kristian F. Lohmann Olsen, Oliver Juhl og Magnus Haubro indkaldt til samling med U18-landsholdet. De to førstnævnte har tidligere været med, men Magnus Haubro rider videre på en rigtig god bølge, der blandt andet tæller 13 mål i DM-finalen for nylig på Fælleden. Samlingen er fra 1.-5. juni i Tommerup.

Hos U18-drengene har klubben også fået udtaget Lukas Eichwald, der skal være medier på et trænerseminar i Vejle, det såkaldte Topsymposium. Det finder sted fra 8.-10. juni.

Hos U18-pigerne er Skanderborg Håndbolds Anna O. Kristensen, der netop har fået en ligakontrakt, udtaget til en landsholdssamling i Skærbæk fra 1.-5. juni. Hun har i flere sæsoner været en fast bestanddel af landsholdet.

Der er også samling for pigernes U20-landshold, og her er Caroline Svarre fra Skanderborg Håndbold med. Hun skifter til næste sæson til TTH Holstebro. Samlingen er i Kolding fra 1.-3. juni - og også Caroline Svarre er fast med på landsholdet.

Håndboldforbundet har også sendt bud efter en større gruppe drenge, der er født i 2002. De skal være medier i forbindelse med en træneruddannelse. Den såkaldte medielejr fungerer dog også som et 'udstillingsvindue' i forhold til det videre talentarbejde i håndboldforbundet. Følgende spillere fra Skanderborg Håndbold er udtaget:

    Thomas S. Arnoldsen

    Mikkel Løvkvist

    Magnus Vejsgaard Bugtrup

    Lasse Højgaard

    Anton Rosenkilde

Spillerne samles i Vejen 21.-24. juni.

Endelig er U18-spillerne Frederik Iversen og Salah Boutaf, der begge er på seniorkontrakt i næste sæson, udtaget til en fysisk test på Syddansk Universitet i Odense fra 5.-6. juni.

Publiceret 17 May 2018 09:00

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.