SHEA har armene helt oppe over hovedet

Der var masser af 'flødeskum' i sæsonens 2017/18

Af
Claus Sonne

Han er stadig ærgerlig, Mikkel Voigt Frederiksen, talent- og akademichef i Skanderborg Håndbold, over at hans U16-drenge tabte DM-finalen for nylig, men set med chefbrillerne på, så har sæsoen 2017/18 været den måske allerbedste for SHEA, Skanderborg Håndbold Elite Akademi.

Alle fire SHEA-hold var med det til de danske mesterskaber, hvor det blev til en DM-titel og to sølvmedaljer, hvor sidstnævnte var meget tæt på at blive vekslet til guld.

"Vores mål er som udgangspunkt, at SHEA-holdene skal spille med i ligaen, så de møder de bedste hold efter jul. At vi er med til DM, det er flødeskum på kagen. Og vi indrømmer gerne, at vi er overraskede over successen i den netop overståede sæson - selv om der er mange mennesker, der har lavet et stort stykke arbejde," siger Mikkel Voigt Frederiksen og tilføjer:

"De trupper, vi har arbejdet med det seneste år, er måske de mest homogene i SHEAs historie. Det er der flere årsager til, men jeg vil blandt andet pege på, at vi i og med, at vi har fået samlet vores hold på Fælleden, lettere har kunnet oparbejde en kultur, hvor spillere og trænere mødes og inspirerer hinanden."

Godt børnearbejde

Mikkel Voigt Frederiksen peger desuden på, hvad han kalder fremragende arbejde med børnehåndbolden i lokale klubber som Ry, Hørning og Skanderborg.

"Der er mange engagerede og dygtige trænere i de lokale klubber, og det gør, at SHEAs fødekæde blive både lang og rigtig god. Dermed bliver vi mere selvforsynende med lokale spillere, hvilket vi synes godt om, fordi det alt andet lige giver mere liv i hallerne, at vi har mange lokale spillere. Dermed ikke sagt, at vi ikke gerne vil have spillere udefra, for det vil vi stadig," siger akademichefen og kalder sig fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

"Ambitionen er at lave flere topspillere til vores seniorhold. Vi erkender dog blankt, at der langt fra er plads til alle de spillere, der kommer gennem vores system, i Skanderborg Håndbold. Så vi kipper også med flaget, når vores spillere havner i andre klubber. Selvfølgelig," siger Mikkel Voigt Frederiksen.

Et ekstra hold

I forbindelse med den kommende sæson udvider SHEA med et ekstra hold, så man gør fra fiere til fem.Mikkel Voigt Frederiksen, talent- og akademichef i Skanderborg Håndbold

Der er mange engagerede og dygtige trænere i de lokale klubber, og det gør, at SHEAs fødekæde blive både lang og rigtig god. Dermed bliver vi mere selvforsynende med lokale spillere, hvilket vi synes godt om.

Publiceret 04 May 2018 18:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV