Åh nej-nederlag - igen - til Skanderborg

De grønne tabte på et tremeterkast efter tid på Mors

 

888ligaen Mors-Thy Håndbold – Skanderborg Håndbold 27-26 (14-14)

 

Mål Skanderborg: Morten Balling 6, Nikolaj A. Nielsen 4, Kasper Irming 4, Martin Mauer Larsen 3, Frederik Ladefoged 3, Jonas Samuelsson 2, Andres Væver 2, Kristian Bonefeld 1, Morten Kirk Olesen 1.

 

For anden gang på 2 måneder på Mors, og for 6. gang i alt i sæsonen 2017/2018 måtte Skanderborg drage fra udebanetur med et et-måls nederlag i bagagen.<AS>De 60 minutter var overstået i hallen i Thisted og der stod 26-26 på måltavlen, men et frikast til Mors-Thy manglede at blive taget. Og det lykkedes Nickolei Jensen at omsætte den chance til endnu en spinkel Mors-Thy sejr over Skanderborg Håndbold.

 

LÆS OGSÅ: Sikker og stor pokalsejr til Skanderborgs Herrer

 

Forud for den vanvittige afslutning foregik der en utrolig lige håndboldkamp. Første halvleg begyndte med Skanderborg bedst og foran 3-1 efter 4 minutter, og med flere chancer til at udbygge en tidlig føring. Efter 9 minutter var hjemmeholdet tilbage på 4-4 og resten af halvlegen var der aldrig mere end 1 mål imellem de 2 hold. Drama blev der først de sidste 3 minutter af halvlegen da Skanderborg fik 2 udvisninger i træk men drengene holdt hovedet koldt 6 mod 4 og fik reddet 14-14 med hjem til pausesnakken.

 

Efter 37 minutter var alt stadig lige ved 17-17, men herefter fulgte en periode hvor værterne straffede gæsternes fejl i offensiven, og efter 45 minutter bragte Mors-Thy sig på 23-19 og en mulig afgørelse lurede om hjørnet.

 

Skanderborg-træner Nick Rasmussen forlangte timeout, hvor 7 mod 6 spillet blev bragt i spil, og det var en klog beslutning. Den efterfølgende periode fik Skanderborg stille og roligt hentet føringen og efter 53 minutter var alt igen helt lige ved 25-25. <AS>I slutfasen brændte Skanderborg tre kæmpe chancer, inden Morten Balling lykkedes med at udligne med godt et halvt minut tilbage af kampen. og så kom det der tremeterkast...

 

Nederlaget gør det svært for Skanderborg at nå den førsteplads i puljen, der udløser en chek på 75.000 kr. 

 

csn

Publiceret 19 April 2018 08:00

SENESTE TV