Fem Dragon Kids blev sortbælter

Skanderborg Taekwondo Klub har afviklet sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. Forrige weekend kunne fem seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres nye sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige.
 
De fem startede på et hold med knap 40 børn for 3 år siden og er altså pt. de eneste der nåede sortbælteprøven.
 
Det specielle tilbud for de mindste 5-8 årige er oprindeligt etableret med støtte fra Dansk Taekwondo Forbund og Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune.
 
I forbindelse med projektet er klubben blevet certificeret og senere også recertifeceret med Danmarks Idræts-Forbunds ”Et godt idrætsmiljø for børn”.
 
De 5 små ”drage krigere” har været trænet af Helena Therkelsen assisteret af blandt andre Lars Sørensen og Tobias Hammershøj. Selve gradueringen blev forestået af klubbens højestgraduerede som var meget tilfredse med nye børne sortbælter efter den knap 1 ½ time lange graduering.
 
De fem seje børn som bestod sortbælteprøven var: Freja Holmer Flansmose, Sebastian Vick-Christensen, Christian Bisgaard Sørensen, Marcus Østergaard, Mathias Kjær Frey.
 
De nye Dragon Kids sortbælter overgår nu til det almindelige bæltesystem for større børn, så der venter nye udfordringer og målsætninger lige forude efter sommerferien.



Publiceret 04 July 2017 08:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV