Bakterierne hos Skanderborg Forsyning er i træningslejr op til Smukfest, så de er klar til at håndtere op til tre gange så meget spildevand som normalt. Pressefoto
Bakterierne hos Skanderborg Forsyning er i træningslejr op til Smukfest, så de er klar til at håndtere op til tre gange så meget spildevand som normalt. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spildevandsbakterier i form til Smukfest

Toptrænede bakterier i superligaen klarer det ekstra bimmelim og bummelum fra Smukfests mange tusinde gæster

Skanderborg er i superligaen, når det kommer til toptrænede og overpræsterende spildevandsbakterier

 

Bakterierne nedbryder de skadelige stoffer i spildevandet, før det kommer ud i naturen. På den måde giver bakterierne renere vand i sø og å til lavere priser for Skanderborg Forsynings kunder.

 

“Hvert år når Smukfest løber af stablen i august kommer der tre gange så meget spildevand ind på rensningsanlægget i Skanderborg Forsyning. Det er meget mere – og det er dyrt, hvis det skal behandles traditionelt,” fortæller Jens Munk Poulsen, fagleder i Skanderborg Forsyning.

 

Som en af de eneste har forsyningen derfor taget en anden vej.

 

I stedet for at investere i større renseanlæg for at kunne klare presset en ene uge om året, har de valgt at træne bakterierne og derved spare penge.

Toptrænede elitebakterier

“Det er bakterierne, der nedbryder kvælstoffet i spildevandet – det kvælstof som er skadeligt når det kommer ud i naturen,” forklarer Jens Munk Poulsen.

 

“Men bakterierne er normalt lidt dovne, og de bliver stressede, når de pludselig står overfor tre gange så meget spildevand som normalt. Derfor træner vi dem op til at blive toptrænede elite-bakterier.”

 

Smukfest er noget helt specielt, men der er jo også andre renseanlæg, der skal håndtere pludselige store mængder spildevand i en kort periode. Her gør man traditionelt noget andet.

 

Her gør renseanlægget større, tilfører flere bakterier og tilsætter ilt for at opnå den samme rensning. Det kræver en masse energi og det er dyrt.

 

Derfor er der stor interesse for andre løsninger – som for eksempel den i Skanderborg.

Træningsplan for bakterier

I Skanderborg Forsyning opmagasinerer de spildevand fra et slagteri og giver bakterierne mere og mere spildevand i ugen før festivallen.

 

“På den måde lægger vi en træningsplan for bakterierne op til festivallen så de ikke skal løbe en Marathon fra den ene dag til den anden,” forklarer Jens Munk Poulsen.

 

Med toptrænede bakterier behøver forsyningen ikke at tilsætte mere ilt for at rense spildevandet, og derfor spares der energi og i sidste instans penge.

 

“Men det kræver, at man kan styre renseanlægget med målere, datadrevne modeller og specialviden om samspillet mellem biologi og kemi,” understreger han.

Små bakterier med stort potentiale

Rensning af spildevand koster mange penge i strøm, og derfor er der mange penge at spare på at gøre det smartere.

 

Det gør det interessant at arbejde med bakterie-træning. Men de små fyres helt store potentiale ligger et andet sted.

 

For hvis Skanderborg Forsyning kan håndtere tre gange så meget spildevand under festivallen ved at træne sine bakterier, så kan de måske også håndtere tre gange så meget spildevand resten af året?

 

”Beton og nyt teknologisk udstyr er dyrt,” påpeger Jens Munk Poulsen.

 

”Og hvis vi kan holde formkurven for vores bakterier hele året rundt, så tror jeg, at vi kan spare cirka 20-25 millioner kroner, fordi vi ikke skal lave ligeså store, nye anlæg. Og samtidigt passer vi bedre på naturen, fordi vi udleder renere vand fra anlægget. Alt det kan vi takke de små toptrænede bakterier for.”

Publiceret: 13. Juli 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!