Landsbyen Sølund afleverede en redegørelse til tilsynet i sidste uge, og mandag kom tilsynets vurdering i form af et skærpet tilsyn. Arkivfoto
Landsbyen Sølund afleverede en redegørelse til tilsynet i sidste uge, og mandag kom tilsynets vurdering i form af et skærpet tilsyn. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sølund får skærpet tilsyn

Socialtilsyn Midt vil kontrollere, Landsbyen Sølund gør som lovet

Socialtilsyn Midt har besluttet at sætte Landsbyen Sølund under skærpet tilsyn frem til 12. maj. Den beslutning modtog Sølund mandag eftermiddag.

 

“Det betyder, at de kommer og tjekker, at vi gør det, vi siger. Herunder, at vi implimenterer et kompetenceløft af medarbejderne i forhold til reglerne om magtanvendelse. De ønsker desuden, at vi får godkendt en bolig, hvor en beboer har boet i 15 år, til beboelse,” siger Sølunds leder, Lone Bahnsen Rodt.

 

Den bestemte bolig ligger i et kælderareal, og Lone Bahnsen Rodt ved ikke, hvorfor den tidligere Skanderborg Kommune i sin tid godkendte, at boligen kunne bruges.

 

“Jeg kan bare konstatere, at boligen ikke er registreret til beboelse i BBR-registret. Ifølge tilsynet er det et problem, at der ligger et teknikrum bag lejligheden, som man ikke kan komme ind i udefra. Det skal vi finde en løsning på. Så tror jeg, det er en formsag af få boligen godkendt,” siger hun.

 

Det er samtidig et problem, at yderdørene er blevet låst i et enkelt hus på Sølund for at holde en dørsøgende beboer inde - et skridt, der også har haft betydning for de øvrige beboeres frie bevægelighed, da de har skullet kontakte en medarbejder for at få låst hoveddøren op, hvis de ville ud.

 

De øvrige beboere har haft mulighed for at gå ud via to terrassedøre, men ifølge tilsynet har det ikke været nok.

 

 

LÆS OGSÅ: Søster til stærkt retarderet protesterer: Findes han til næste jul?

 

 

Søster til stærkt retarderet protesterer: Findes han til næste jul?

 

Tilsynet lægger desuden vægt på, at der er pårørende, der siger, de oplever det som en begrænsning for beboerne, at de må bede personalet om hjælp til at komme ud.

 

 

LÆS OGSÅ: Sølund låser igen døre - en beboer gik ud i natten 

 

Tilsynet henholder sig i afgørelsen til Grundlovens paragraf 71, der sikrer alle borgere ukrænkelig frihed, og at det ikke uden hjemmel i andre paragraffer er tilladt at spærre folk inde.

Svært at rumme alle

Afgørelsen kommer ikke bag på Lone Bahnsen Rodt, men hun forudser, at den kan skabe problemer i det daglige, og at nogle beboere ikke kan blive i botilbudene.

 

“Socialtilsynet anlægger en ret bred definition af den enkelte ret til frihed, da vi ikke må foranstalte tiltag for enkelte beboer, der samtidig rammesætter nogle vilkår for andre beboere, hvis det har indflydelse på deres selvbestemmelsesret. Det kan betyde, at der er enkelte beboere, vi er nødt til at flytte i enkeltmandsordninger, og at de dermed ikke kan være en del af det sociale samvær, der er i et bofællesskab. Jeg kan frygte, at det både kan give dyrere og dårligere tilbud, og det har ikke kun konsekvens for Sølund, men for det ganske land,” siger hun.

 

 

LÆS OGSÅ: Sølund: Påbud giver mistrivsel og mere brug af magtanvendelse 

 

 

Hun håber derfor, at afgørelsen vil skabe debat.

 

 

Landsbyen Sølund har mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Publiceret: 13. Februar 2018 10:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg