Mie Jæger og Camilla Madsen synger på Smukfest for nu niende gang. Foto: CSJ

Mie Jæger og Camilla Madsen synger på Smukfest for nu niende gang. Foto: CSJ

Kig forbi Sherwood til koncert med pigekoret

Skanderborg Ungdoms- og -pigekor spiller søndag

Af
Christina S. Johansen

Smukfest En fast tradition på Smukfest er koncert med Skanderborg Pigekor. I år er det niende gang, Camilla Madsen og Mie Jæger er med til denne koncert.

"Det er altid rigtig hyggeligt. Selvom vi selvfølgelig ikke har det totalstore publikum søndag formiddag, så er der bare masser af stemning ude i den skov," siger Mie Jæger fra Skanderborg Pigekor.

Koncerten finder sted på Sherwood Scenen.

"Så man kan næsten ikke undgå at få et lille lyt med, når man ankommer til Smukfest," siger Camilla Madsen.

Giver lidt igen

Ikke så underligt er det sjældent de unge, som er stået tidligt op for at høre pigekoret synge sammen med Skanderborg Ungdomskor.

Et år var der dog et noget større publikum end sædvanligt, fortæller Camilla Madsen og Mie Jæger.

"Det viste sig, at Citybois gik på lige efter os. Det er nok det år, vi har haft flest tilskuere," siger Camilla Madsen, som er glad for, at koret har mulighed for at spille på festivalen:

"Vi er støttet af Smukfest, så det er fint at give noget tilbage og vise lidt af musiklivet i Skanderborg," siger hun.

Hør Skanderborg Ungdoms- og -pigekor på Sherwood Scenen søndag 11. august kl. 10.30.

Publiceret 09 August 2019 10:00