God badevandskvalitet har stor værdi for lokale borgere og er vigtigtfor turismen. Skanderborg Sø har allerede en høj vandkvalitet, og det skal det nye projekt være med til at sikre, at den fortsat har. Pressefoto
God badevandskvalitet har stor værdi for lokale borgere og er vigtigtfor turismen. Skanderborg Sø har allerede en høj vandkvalitet, og det skal det nye projekt være med til at sikre, at den fortsat har. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skanderborg Sø en renere fornøjelse

En dronebåd og flydende mobiltelefoner skal overvåge badevandets kvalitet og varsle mod spildevand

Fakta
  • Når det regner kraftigt, kan der ske overløb til søen med vand fra kloakkerne. 
  • Det er den eneste mulighed for at komme af med ekstreme mængder regnvand. Men det kan påvirke vandmiljø og badevandskvalitet. .
  • I Skanderborg Kommune er der i alt 72 regnvandsbetingede overløb. 
  • Projektet løber til januar 2018
  • Projektbudgettet er på 4,3 mio. kr.

Badevandet i Skanderborg sø bliver en ren fornøjelse, når seks stærke partnere fra vandbranchen 15. juni tager et stort teknologisk skridt mod nye måder at overvåge, varsle og rense overløb af spildevand til søerne.

 

Man vil sikkert undre sig, hvis man som forbipasserende kommer forbi badebroen ved kulturhuset i Skanderborg på dagen. Her vil man nemlig kunne opleve en gruppe mennesker smide mobiler i vandet og sende en såkaldt dronebåd ud på søen på en helt særlig mission.

 

Den besynderlige handling udgør et af højdepunkterne i et pilotprojekt, der blev skudt i gang sidste år i februar og som kan få stor betydning for badegæsterne ved Skanderborg Sø.

Badegæster får besked

Partnerne kombinerer digital overvågning af overløb og vandkvalitet med automatisk varsling og rensning i ét samlet koncept, og projektet forventes at skabe både bedre badevandskvalitet og høj badesikkerhed i Skanderborg Sø.

 

Dronens opgave er at sejle rundt på Skanderborg sø og tage vandprøver, der analyseres i laboratoriet og bruges til at teste og forbedre varslingsmodellen. Mobiler med GPS flyder rundt med vind og vejr og måler vandhastigheden og strømninger i søen og sender live data hjem.

 

Projektet har allerede udviklet en model for løbende overvågning af badevandskvaliteten og varsling af overløb til søen. Når det sker, bliver der automatisk udsendt en sms-besked til forsyningen, og fra nu af vil badegæster også vil kunne få besked.

 

1. juni er der nemlig opført en informationstavle ved Byparkens badebro, som fortælle badegæsterne, om det er sikkert at bade. Den benyttes samtidig af kommunen til information om niveauet af alger.

15. juni vil den automatiske vandkvalitetsdrone blive søsat og testet for første gang. Den skal sejle rundt på Skanderborg sø og tage vandprøver. Pressefoto
15. juni vil den automatiske vandkvalitetsdrone blive søsat og testet for første gang. Den skal sejle rundt på Skanderborg sø og tage vandprøver. Pressefoto

Flere renseløsninger

Projektet har også udviklet to forskellige renseløsninger, der på sigt skal sikre, at overløbsvandet bliver effektivt renset, før det rammer søen. Den kommende badesæson vil dokumentere hvor effektiv løsningerne er.

 

“Ved at vi samler forskellige kompetencer er vi i stand til at udvikle og påvise flere forskellige teknologiske løsninger. Så kan andre kommuner eller forsyninger plukke i de løsninger, der giver værdi for deres lokalområde. Kompetencepaletten giver desuden helt nye vinkler. Forskere fra Aalborg Universitet har blandt andet udviklet varslingsmodellen og teknologien til dronebåden, der betyder at vi kan tage vandprøver i søen på en smart og uforstyrret måde,” udtaler projektleder Lotte Bjerrum Friis-Holm fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

 

jesl

Publiceret: 16. Juni 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!