Fra venstre Kim Andersen, Birte M. Andersen, Merete Schifter Bagge og Jørgen Bartholdy på plads i Flensborg. Pressefoto
Fra venstre Kim Andersen, Birte M. Andersen, Merete Schifter Bagge og Jørgen Bartholdy på plads i Flensborg. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skanderborg i fokus syd for grænsen

@Byline.emne:kultur

Flensborg Der var flere forskellige opgaver for den nye generalkonsul Kim Andersen og hans hustru, Birte M. Andersen, da de i sidste uge havde hver deres funktion på det danske mindretals bibliotek i Flensborg.

Kim Andersen kunne åbne den nye Indergård på biblioteket, hvor man har fået en stor og fantastisk flot Verner Panton sofa, som han opfordrede alle til at prøve, samtidig med at han officielt indviede de nye faciliteter.

Hans hustru kunne samme dag også åbne en udstilling fra Skanderborg, hvor hun sammen med en delegation fra kommunen havde sagt ja til at komme med en udstilling og et fremstød for området omkring Gudenåen.

Med fra Skanderborg var således Birte M. Andersen (V), næstfmd. for kulturudvalget, samt bibliotekets chef Jørgen Bartholdy og til at fortælle om udstillingen ”Vikingen fra Fregerslev” museumsinspektør Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg.

De mange gæster var spændte på at høre om denne del af Danmark, og det gjorde ikke glæden mindre, at der også blev budt på friske sager fra Gudenåen.

Det bestod af diverse godt fra Det lille røgeri, der ligger ved Gudenåen, og som havde sagt ja til at deltage i dette fremstød syd for grænsen.

Er man alligevel syd for grænsen kan man gratis komme ind og opleve udstillingen og resten af det store bibliotek på Norderstrasse 59, Flensborg.

”Vi har en del danske gæster på shoppingtur i Flensborg, og som synes det er sjovt og spændende at høre om danske syd for grænsen og vores danske kultur her,” fortæller bibliotekschef Jens M. Henriksen.

På kommunens vegne var Birte M. Andersen også glad for at kunne bidrage med en udstilling, som består af både det historiske, men også det helt aktuelle om hvad der findes omkring Gudenåen.

Med i festlighederne var i øvrigt også den nye generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, der som bekendt også er godt kendt med Skanderborg og altså også kunne bidrage med historier fra egnen.

Publiceret: 13. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Skanderborg

Bøger
ANNONCER
Se flere