Parterne bag AquaGlobe til første spadestik forleden, der markerer begyndelsen på byggeriet af et nye testcenter for vand i Skanderborg til glæde for forbrugere, eksport og beskæftigelse.
Parterne bag AquaGlobe til første spadestik forleden, der markerer begyndelsen på byggeriet af et nye testcenter for vand i Skanderborg til glæde for forbrugere, eksport og beskæftigelse.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skanderborg: Den intelligente vandby er på vej

Første spadestik taget til AquaGlobe, som skal gøre Skanderborg til en intelligent vandby

Skanderborg kom forleden lige nøjagtigt et spadestik nærmere en fremtid som intelligent vandby.

Det skete, da der var første spadestik til bygeriet af AquaGlobe på Døjsøvej i Skanderborg.

ApuaGlobe er et partnerskab mellem erhvervslivet og Skanderborg Forsyning om at gøre Skanderborg til et levende testlaboratorium for vandteknologi.

Med andre ord skal Skanderborg være stedet, hvor både borgere og internationale kundedelegationer kan komme og få demonstreret danske virksomheders formåen på området.

Investering i udvikling

Skanderborg Forsyning har taget initiativet til AquaGlobe sammen med AVK, Grundfos og Kamstrup.

Det overordnede mål er, at AquaGlobe sammen med partnere kan skabe rammerne for at investere i og udvikle den nyeste teknologi.

Det skal styrke eksporten og skabe nye arbejdspladser, sikre Forsyningens drift og styring, miljøet og forbedre borgernes priser og forsyningssikkerheden.

AquaGlobe vil anvende de nyeste løsninger i ledningsnettet og på værkerne og derved sikre både lave priser til borgere og virksomheder, og et renere miljø i Skanderborg.

Og så er AquaGlobe realiseringen af Danmarks vandvisioner, der blev lanceret af den sidste regering med Ida Auken (SF, nu R) og Skanderborgs lokale Kirsten Brosbøl (S).

Borgmester Jørgen Gaarde (S), der tog første spadestik sammen med bestyrelsesformand Henrik Müller, Skanderborg Forsyning, udtrykker store forventninger til AquaGlobe både som projekt og koncept og med en naturlig placering i Skanderborg og Søhøjlande med de mange, stærke lokale vandvirksomheder.

Og så er vand en naturlig del af Skanderborg Kommunes identitet og virke.

”Vi står bogstavelig talt lige oven på nogle af Jyllands vigtigste grundvandsressourcer,” sagde borgmester Jørgen Gaarde ifølge en pressemeddelse fra Skanderborg Forsyning.

AquaGlobe bygningen indvies efter planen 1. december i år, hvor vi vælter hegnet og åbner op for offentligheden til en ny, moderne forsyning.

AquaGlobes Advisory Board som består af Jens F. Bastrup (Direktør i Skanderborg Forsyning), Kenth Hvid Nielsen (Group Vice President hos Grundfos), Morten Sæderup Nielsen (Managing Director i AVK International) og Per Trøjbo (Senior Vice President hos Kamstrup).

e.r

Borgmester Jørgen Gaarde graver med den gyldne skovl, mens bestyrelsesformand Henrik Müller, Skanderborg Forsyning venter på, at det bliver hans tur.
Borgmester Jørgen Gaarde graver med den gyldne skovl, mens bestyrelsesformand Henrik Müller, Skanderborg Forsyning venter på, at det bliver hans tur.
Publiceret: 11. Januar 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere