Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se videoen: Sådan undgår du indbrud i ferien

Det Kriminal Præventive Råd kommer her med gode tips til at stoppe indbrudstyven

"Sund fornuft kombineret med god sikring af døre og vinduer samt solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på," lægger Det Kriminal Præventive Råd ud  sin vejledning til, hvordan tyven holdes ude, mens familien er på sommerferie.

Når det er sagt, så kommer rådet med følgende gode tips:

  • Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Har du en stige udenfor, så lås den fast
  • En høj hæk giver tyven ro til at bryde ind. Overvej, om du skal klippe din hæk ned eller gøre plankeværket lavere.
  • Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra
  • I sommerhalvåret skal du være opmærksom på åbne vinduer og døre, også selvom du er hjemme. Tyven kan nemlig godt blive fristet til et hurtigt indbrud, mens du er i baghaven
  • Få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du og din familie er væk
  • Der må gerne være lidt uorden i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad for eksempel haveslangen eller trillebøren stå fremme
  • Lad være med at annoncere, at du er på ferie. Skriv om din ferie på sociale medier, når du er kommet hjem.
  • Få hjælp fra din nabo, mens du er væk. Naboen kan eksempelvis gå en runde om dit hus, fylde affald i din affaldspose, eller parkere sin bil foran dit hus.
  • Tyve går mest efter computere, iPads, mobiltelefoner, fladskærme og spillemaskiner. Dernæst efter smykker, kontanter, valuta og mærkevaretøj . Måske skal du sikre de mest værdifulde ting ekstra.
  • Brug automatiske tænd/sluk-ure - også når du er bortrejst. Alternativt kan du tænde lyset i et par værelser og lade tv eller radio være tændt, når du forlader hjemmet om aftenen. Et tænd/sluk ur kan købes i et byggemarked til en overkommelig pris.
  • Udendørs belysning, ofte i forhaven, medvirker til at forebygge indbrud. Forbind en bevægelsescensor med belysningen. På den måde bliver det sværere for en indbrudstyv at gemme sig, og naboen kan lettere se, at der sker noget.
  • Lad ikke udendørsbelysningen være tændt alene. Det er meget tydeligt, at huset er tomt, når der er helt mørkt indenfor.
  • I villakvarterer og boligområder med etageejendomme bør der være god belysning på fællesarealerne. Det er vigtigt, at belysningen ikke blænder. Det er med til at give tryghed, og sammen med gode oversigtsforhold har belysningen en forebyggende effekt mod indbrud og anden kriminalitet.

Se meget mere om indbrudssikring i Det Kriminal Præventive Råds video nedenfor.    csj

Publiceret: 13. Juli 2017 10:00
Leveret af Favrskovposten
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!