Samkørsel på vejen til Smukfest
Der er masser af penge at spare, hvs man kører sammen, fortæller Mathilde og Johan.
Foto og video: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Samkørsel er et stort hit på vejen til Smukfest

GoMore har en kraftig stigning i brugere, der sætter kurs mod Skanderborg

“Vi brugte appen GoMore og fandt ud af, at der var en kvinde, som skulle fra Ballerup, hvor vi bor og til Skanderborg. Det passede perfekt for os.”

Mathilde Sørensen og Johan Thomsen kommer spadserende op til Sherwoodindgangen fra deres nyindtagede Hotelt, som de har lejet fikst og opslået under Smukfest.

De er for en time siden landet med den bil, som de fandt skulle mod det østjyske festivalområde.

Mathilde og Johan fik som alle andre en smuk modtagelse ved Sherwood-indgangen.
Mathilde og Johan fik som alle andre en smuk modtagelse ved Sherwood-indgangen.
Foto: Michael Wulff

Halv pris

“Vi kunne med det samme se prisen på appen, som for denne tur var 200 kroner til hver. Det er vist halv pris af en togbillet,” siger parret.

“Og vi fik hørt god musik og hørt om hendes ferie i Vietnam. Den ville hun gerne tale om,” siger Johan.

Det er første gang parret er i Skanderborg og på Smukfest.

“Vi har været på Roskilde, men her dufter jo af skov”

GoMore kan se, hvor turene går hen. Rekordmange har brugt tjenesten for at komme til Smukfest i år.

“Hele 2.128 personer har brugt GoMore for at nå Skanderborg de første dage. Det er en stigning på 37 procent i forhold til de samme dage sidste år,” fortæller Sonja Furu fra GoMore.

Publiceret: 12. August 2017 10:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere