Dawn Ride er et event med farvestrålende cykler og cyklister. Foto: Morten Rygaard
Dawn Ride er et event med farvestrålende cykler og cyklister. Foto: Morten Rygaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så tager vi cyklerne frem: Dawn ride over Galten

Farvestrålende cykelevent skal skabe liv, glæde og lys i de mørke morgentimer

Man skal forestille sig hundredevis af cykler og cyklister på vej gennem Galten festligt pyntet med lys i alverdens funklende farver i det mørke morgengry.

Sådan bliver synet, når Dawn Ride kommer til Galten lørdag 21. januar mellem klokken 8 og 9. Det er et event, som arrangeres over hele Region Midtjylland i forbindelse med åbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Det er DGI, der arrangerer i samarbejde med Aarhus 2017.

Meningen med Dawn Ride er, at det er borgerne selv i de forskellige kommuner, som skaber rammerne og indholdet i Dawn Ride.

”Det handler om at skabe en stor og flot oplevelse, hvor vi sammen cykler rundt i udvalgte byer over hele Region Midtjylland på små, korte ruter, mens vi skaber liv, glæde og lys på vores pyntede cykler i morgenmørket lokalt,” udtaler Maibritt Olsen, projektleder hos DGI.

Derfor opfordrer hun alle interesserede til at møde op ved Smedeskovvej 36, Galten, lørdag den 21. januar om morgenen. Der er endda hjælp at hente, hvis man mangler inspiration til at pynte cyklen op.

Efter turen rundt i Galten er der fælles morgenmad sponsoreret af BKI samt kåring af den flotteste cykel og lodtrækningspræmier fra CYKLO, Aarhus 2017 og Reelight. e.r

Publiceret: 09. Januar 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!