Jørgen Gaarde og de øvrige medlemmer af Økonomiudvalget mangler svar i sag om udstykning på Præstbrovej i Skovby. Arkivfoto
Jørgen Gaarde og de øvrige medlemmer af Økonomiudvalget mangler svar i sag om udstykning på Præstbrovej i Skovby. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

S holder en dør på klem for udstykning

Socialdemokratiet har måske ændret kurs i sag på Præstbrovej i Skovby

Lokalt Da sagen om en planlagt udstykning på Præstbrovej i Skovby blev behandlet i Miljø- og Planudvalget, stemte de to socialdemokratiske medlemmer af udvalget, Karen Lindemann og Ole Drøgemüller, imod udstykningsplanerne - og sikrede dermed et flertal mod udstykningen. Men i Økonomiudvalget gik det anderledes.

Her var de socialdemokratiske medlemmer nemlig med til at puste nyt liv i udstykningsplanerne, idet udvalget vil se på to alternative planer for udstykningen.

“Der var nogle spørgsmål i denne meget komplekse sag, vi ikke mente var blevet ordentligt besvaret. Derfor tager vi sagen op igen på vores næste møde,” siger borgmester og formand for Økonomiudvalget Jørgen Gaarde (S).

Hvilke spørgsmål taler vi her om?

“Det vil jeg ikke komme nærmere ind på,” siger borgmesteren.

Sagen om udstykningen har nu kørt i over fem år. Er det ok?

“Det er bestemt ikke noget, vi tilstræber. Men når sager er så komplekse som denne, så kan de desværre trække ud. Nu kigger vi på, om der skal udarbejdes en lokalplan, der muliggør udstykningen,” siger Jørgen Gaarde.

Publiceret: 12. April 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Bøger
Forsiden netop nu