Fra trist dreng uden selvtillid til frisk fyr med fart over feltet

Nyt pilotprojekt dokumenterer at ansigts refleksterapi kan gøre en afgørende forskel for børn med specielle behov. Joachim er blot en i rækken af børn, hvis liv er ændret markant

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Vi spørger os selv igen og igen, om så lille en indsats virkelig kan gøre sådan en forskel.”
Peter Pedersen har svært ved ikke at smile fra øre til øre, når han fortæller om den forandring, der er sket med hans 10-årige søn gennem det seneste halve år.
“Joachim var en dreng uden selvtillid overhovedet og led ved at gå i skole. Hver dag var en kamp for at komme af sted. En trist dreng, der gruede for de nye nederlag, der ventede forude,” fortæller Peter om sin søn, før Joachim kom med i et pilotprojekt med ansigts refleksterapi.
“I dag sprudler Joachim af selvtillid. Han læser fint, og hvor vi før kæmpede en hård kamp for at få ham gennem lektierne, så læser han lektier selv. Ofte har han nået de fleste i skolen. Nu er han en glad dreng, der elsker han at gå i skole.”
Og det er ikke kun familien selv, der mærker den positive udvikling.
“Vi oplever jævnligt at folk, der kender Joachim, kommer hen til os og siger, at det er helt utroligt, hvad der er sket med ham.”

Ansigts refleksterapi

Lokalavisen skrev tidligere på året om Jens Hvalsøes pilotprojekt om ansigts refleksterapi.
En terapiform, der har vist sig at være særdeles positiv for børn med specielle behov.
Vel at mærke ikke børn med handicap eller børn i specialklasser, men børn der skal begå sig i helt almindelig skoleklasser.
Det er børn med koncentrationsbesvær. Børn med læse- og staveproblemer. Eller børn med ADHD eller Asperger.
Joachim var et af de 12 børn, der deltog i Jens Hvalsøes pilotprojekt.
For ham har behandlingen betydet, at han ikke længere er ordblind. Det har haft den sidegevinst, at det ikke kun er dansk, han er blevet bedre til, men at han stort set ligger på et højere fagligt niveau i alle fag i skolen.

Manden bag pilotprojektet, som nu har dokumenteret den positive effekt af ansigts refleksterapi, er Jens Hvalsøe fra Skanderborg.

Manden bag pilotprojektet, som nu har dokumenteret den positive effekt af ansigts refleksterapi, er Jens Hvalsøe fra Skanderborg.

83 procent i god trivsel

Og Joachim er ikke den eneste. Faktisk er børnene i forsøget gået fra, at 34 procent inden projektet startede var i meget dårlig eller dårlig trivsel, til at ingen længere er i dårlig trivsel, og at hele 83 procent nu er i god trivsel.
For manden bag pilotprojektet, 45-årige Jens Hvalsøe fra Skanderborg, er det svært at få armene ned.
Pilotprojektet dokumenterer nemlig det, han på forhånd havde en meget stor formodning om: At ansigts refleksterapi kan være en meget stor hjælp til de mange børn med specielle behov, som sidder ude i skoleklasserne og skal fungere i en normal-verden, selvom de har nogle særlige behov.

Udbrede kendskabet

“I den danske folkeskole bruges mange penge på specialområdet, og for mange skoler er det en stor udfordring, at inkludere børn med specielle behov,” konstaterer Jens Hvalsøe, der selv er lærer.
“Jeg håber, at konklusionerne fra pilotprojektet vil nå ud til både fagfolk og politikere, så potentialet i ansigts refleksterapien bliver kendt. Hvis en pilot undersøgelse kan vise, at ansigts refleksterapi virker for en stor del af børnene, så er det nu, vi skal gøre noget og ikke først om 10 år.”
Jens Hvalsøes interesse for ansigts refleksterapi opstod, da han oplevede, hvor store resultater hans egen søn opnåede med et tilsvarende, men mere gennemgribende program for børn med et handicap.
“Jeg hørte samtidig om, hvor store fremskridt børn med specielle behov gjorde med ansigtsrefleksterapi. Det gjorde både skoledagen og hverdagen i det hele taget meget lettere,” fortæller han.
Derfor satte han sig for at starte pilotprojektet op, for at skaffe systematisk viden, erfaring og dokumentere effekten af behandlingen.
“Pilotprojektet dokumenterer effekten langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Tænk, at det så let kan lade sig gøre at hjælpe de børn til en markant bedre hverdag.”

Ansigts refleksterapi

12 børn har deltaget i pilot projektet. De har alle udfordringer i form af ADHD, Aspergers, OCD eller tal-/ordblindhed

Inden projektet begyndte var 34 procent af børnene i meget dårlig eller dårlig trivsel. Ingen var i særdeles god trivsel

Efter projektet er ingen af børnene længere i meget dårlig eller dårlig trivsel. 83 procent er i god trivsel

I 73 procent af de områder, hvor børnene tidligere havde en høj grad af vanskeligheder, har de nu opnået fremgang

Læs mere om ansigts refleksterapi og pilotprojektet på hjemmesiden Giv Den Gas Nu: www.gdgnu.dk

Publiceret 28 August 2014 12:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV