Claus Visbye, der er forman for Smukfest, sendte ni af sine bestyrelsesmedlemmer på kursus i bestyrelsesansvar. Foto: Presse.

Claus Visbye, der er forman for Smukfest, sendte ni af sine bestyrelsesmedlemmer på kursus i bestyrelsesansvar. Foto: Presse.

Smuk bestyrelse klog på bestyrelsesansvar

Ni medlemmer af Skanderborg Festivalklub har været på kursus i bestyrelsesansvar

Af
Af Jonas Wrede Hansen

Nu ved ni medlemmer af Skanderborg Festivalklub hvilket ansvar man har som bestyrelsesmedlem, hvis foreningen eller selskabet går konkurs, og hvordan man som bestyrelsesmedlem kan bidrage optimalt til en effektiv og værdiskabende bestyrelse. Det var nemlig nogle emnerne på det kursus, som ni medlemmer af Skanderborg Festivalklub netop har været på.
"Vi får større omsætning, større forretningsområde og har udvidet med et datterselskab. Der stilles større krav til os som frivillige bestyrelsesmedlemmer om at agere professionelt og kende til rammer, redskaber og ansvar. Jo bedre vi er klædt på rent bestyrelsesfagligt, des bedre kan vi agere velfungerende og koncentrere os om vores kerneområder,” siger formand Claus Visbye fra Smukfest, der har 25 ansatte på lønningslisten og omsatte for 127 millioner sidste år.
Det er på Erhvervsakademi Aarhus, at de ni medlemmer har været på kursus, hvor firmaet InSourze udbyder kurser i bestyrelsesfag.
"Uddannelserne er relevante for både ejerledere, som gerne vil have en bestyrelse, og for medlemmer af bestyrelser," siger Kim Møller Rasmussen, der er partner i InSourze og har arbejdet med udvikling af bestyrelser de sidste fem år.
Det er vigtigt for bestyrelsesmedlemmer at få viden om, hvilket ansvar man har som medlem af en bestyrelse. For medlemmer risikerer nemlig at blive mødt med erstatningskrav, hvis foreningen eller selskabet går ned. Det fortæller partner Klaus Stubkjær Andersen fra Danmarks største forsikringsmægler herhjemme, Willis, hvor antallet af sager med bestyrelsesansvar er mere end fordoblet de sidste fire år.

”Som bestyrelsesmedlem kan man blive hevet i retten og risikere hus og hjem i store erstatningssager. Derfor er vigtigt kende til risici og forsikre sig mod økonomiske konsekvenser af bestyrelsesansvaret, inden man påtager sig et tillidserhverv,” siger han.

null

Publiceret 11 April 2014 09:00