65-årige Kurt Solberg viser sin specielle trike frem og spiller en plade under Motoreventen 20. april

65-årige Kurt Solberg viser sin specielle trike frem og spiller en plade under Motoreventen 20. april

"Skanderborg er det eneste rigtige sted at være for mig den dag"

Da 65-årige Kurt Solberg alias pladevenderen og Trike-køreren Mr. Boom hørte om årets Motorevent, inviterede han sig selv til Skanderborg

Af
Af Bettina Sønderskov

Et usædvanligt køretøj med en usædvanlig folkepensionist bag rattet ruller lørdag den 20, april ind i Adelgade i Skanderborg.
Den 65-årige "udlandsdansker" og "Trike-fantast" Kurt Solberg vil nemlig ikke gå glip af motor-festen i Skanderborg.
"Da jeg hørte om Motor-eventen i Skanderborg, tænkte jeg, at det er det eneste rigtige sted at være den dag," siger Kurt Solberg, som til daglig bor i Kappeln ved Schleswig med sin tyske hustru, der også går under navnet blondinen.
Siden Kurt Solberg som den første dansker anskaffede sig en såkaldt "Trike" i år 2000, er den trehjulede motorcykel blevet udbygget med lidt af hvert.
"I 2004 blev jeg kontaktet af et firma, som gerne ville prøve at montere et komplet musikanlæg i min Trike. Det endte med, at jeg sagde ja. Sådan begynder eventyret om Mr. Boom," forklarer Kurt Solberg.

Campingvogn fra DDR

Anlægget i den trehjulede motorcykel banede vejen for, at han i en usædvanlig høj alder tog hul på en ny karriere som omrejsende DJ.
"Der er stor interesse for, at jeg kommer og spiller til festlige lejligheder, og det er ret enkelt. Anlægget har jeg jo med mig altid. Jeg skal bare have et 220 volt stik, så spiller musikken," siger Kurt Solberg.
Musikken er hovedsaglig countrymusik, men hvis man skulle have lyst til at lytte til et nummer med Bjørn Tidemand eller andre gamle kendinge, er man mere end velkommen til at kigge ind i Mr. Booms campingvogn, som han hægter på Triken i dagens anledning.
Campingvognen er lakeret i nøjagtig samme farve som Triken og har en fortid som campingvogn i det gamle Øst-Tyskland.
"Jeg har hentet den på Øst-siden af Berlin og fået den trukket hjem, efter at den havde kørt bag em Trabant på de østtyske landeveje. Der er både plads til tre opredninger og en køkkenafdeling, og så har den selvfølgelig sit eget musikanlæg," forklarer den aldrende DJ.
Efter at have rejst rundt til danske og tyske sommerarrangementer, er han som noget nyt også begyndt at køre rundt og lave underholdning på danske plejehjem.

"I 2004 blev jeg kontaktet af et firma, som gerne ville prøve at montere et komplet musikanlæg i min Trike. Det endte med, at jeg sagde ja. Sådan begynder eventyret om Mr. Boom."
Kurt Solberg, DJ

Anlægget er monteret direkte i Triken og Mr. Boom har omkring 10.000 musiknumre på repertoiret.

Anlægget er monteret direkte i Triken og Mr. Boom har omkring 10.000 musiknumre på repertoiret.

Publiceret 16 April 2013 08:00