Peter Sommer var i det gavmilde hjørne, da han spillede i sin hjemby til Smukfest.
Peter Sommer var i det gavmilde hjørne, da han spillede i sin hjemby til Smukfest.
Foto: Lene Dalgaard Andersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Publikum var Peter Sommer- og solglade

Solen skinnede fra en lyseblå himmel, da Peter Sommer og Tiggerne gav koncert torsdag eftermiddag. Heldigvis havde frontmanden sørget for gratis, kolde forfriskninger til 1000 heldige publikummer.

Af Lene Dalgaard Andersen

Peter Sommer lægger ikke selv skjul på, at hans musik er lidt i den tunge afdeling. Derfor havde han, efter eget udsagn, også forventet grå skyer og dryp fra oven under sin koncert på Bøgescenen. I stedet trådte han på scenen i bragende solskin, hvilket var en perfekt kontrast til de ellers dystre sange.

Med stærke hits som ”Til rotterne, til kragerne, til hundene” og ”Hvorfor løb vi” fik skanderborgenseren straks bænkevarmerne op at stå. Efter en times fællessang forlod Peter Sommer og Tiggerne rampelyset, men vendte hurtigt tilbage for at give et sidste nummer – den længe ventede hyldestsang til Skanderborg, ”8-6-6-0”. Men ekstranummeret bar på en overraskelse ud over det sædvanlige.

Skanderborg-øl til folket

”Jeg har lyst til at give 1000 bajere væk. Vær søde at række dem bagud, så alle kan få en tår,” sagde Peter Sommer, inden tonerne til Skanderborg-hymnen blev slået an.

Og som sendt fra den skyfri himmel blev de gratis øl langet over hegnet til de tørstige tilskuere. Imens skrålede Peter Sommer: ”Danmark er uden for dig. Men Skanderborg er inden i mig”.

Men faktisk nåede 8660 Skanderborg også hele vejen ind i publikum. Bogstavelig talt. For ølflaskernes emballage var nemlig printet med teksten ”86 – 6,0%”.

Publiceret: 10. August 2017 21:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt