Et større antal borgere vender sig mod byggeri i fire etagers højde på hjørnet ved Købmandsgården. Foto: Bollerup
Et større antal borgere vender sig mod byggeri i fire etagers højde på hjørnet ved Købmandsgården. Foto: Bollerup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Protesterne vælter ind, før der er lavet lokalplan

Kommuneplan- debat udløser mange indsigelser i Ry

“Hvis vi fortsat ønsker Ry som trækplaster, er vi ikke i tvivl om, at man skal lade være med at ændre byen til en dårlig kopi af det bymiljø, som mange turister kommer fra.”

 

Sådan står der i en indsigelse mod forslaget til Kommuneplantillæg, som et stort antal Ry-borgere har skrevet under på.

 

De ønsker at bevare Rys karakter af at være en lille og hyggelig stationsby.

 

De vender sig konkret imod et byggeri i op til fire etagers højde på Klostervej, Kyhnsvej og Enghavevej. Et byggeri, der kræver en lokalplan, der endnu er i sin spæde vorden.

 

Men protesterne er der allerede. En enkelt borger siger i det hele taget nej tak til højhuse i Ry.

 

Ældresagen hilser derimod byfortætning velkommen, gerne i mindst tre etager, da der så skal laves elevator.

 

Ældresagen i Ry efterlyser generelt flere ældrevenlige boliger, herunder almennyttige, i midtbyen og peger på flere egnede lokaliteter: Blandt andet Ryvang efter lukning og arealet langs Skanderborgvej foran Spejdergården.

 

Tre indlæg efterlyser mulighed for mere spredt detailhandel, herunder på Kildebjerg. Ét indlæg er fra firmaet Idealhuse A/S, der har ansøgt om og fået afslag på at bygge et kontorhus på Rugaarden på Kildebjerg med et supermarked i stuetagen. Et andet er fra Venstres gruppeformand i byrådet, Anders Rosenstand Laugesen.

 

LÆS OGSÅ: Gaarde: Byfortætning er et krav 

 

Andelsboligforeningen Haldursparken og Ry Hallerne efterlyser bedre tilkørselsforhold til Ry Hallerne - og konkret om der skal laves et 4. ben til hallen i rundkørslen ved Netto/Uno-X. Naboerne plages desuden ofte af omfattende parkering i kvarteret ved store stævner.

 

Ry Hallerne ønsker desuden mulighed for at indrette en autocamperplads med minimum 20 pladser.

 

En beboer på Boeletvej klager over en drastisk stigning i trafikken på vejen og mange fartsyndere.

Turister er ofte meget begejstrede for at opleve åndehullet - gården i Købmandsgården. Kvaliteter, der vil blive tilsidesat, hvis det foreslåede nybyggeri bliver gennemført, advarer en Ry-borger. Foto: Bollerup
Turister er ofte meget begejstrede for at opleve åndehullet - gården i Købmandsgården. Kvaliteter, der vil blive tilsidesat, hvis det foreslåede nybyggeri bliver gennemført, advarer en Ry-borger. Foto: Bollerup
En rest af 'den gamle bymidte' i Ry bør ikke gå tabt for eftertiden,
En rest af 'den gamle bymidte' i Ry bør ikke gå tabt for eftertiden," lyder det i en indsigelse. Foto: Bollerup
Forslaget til Kommuneplantillæg åbner også mulighed for, at der kan bygges højere langs Skanderbogvej i centrum i Ry. Foto: Bollerup
Forslaget til Kommuneplantillæg åbner også mulighed for, at der kan bygges højere langs Skanderbogvej i centrum i Ry. Foto: Bollerup
Publiceret: 09. Februar 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg