Bogen går tæt på tre hovedperioder: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Den kolde krig og Østeuropa i en ny verdensorden. Pressebillede
Bogen går tæt på tre hovedperioder: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Den kolde krig og Østeuropa i en ny verdensorden. Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Østeuropa set fra Hylke

Mathias Perriton Strand nuancerer billedet af østeuropæerne i ny undervisningsbog

36 årige Mathias Perriton Strand, der bor i Hylke, har udgivet en undervisningsbog med titlen ”Bliv som os – moderne, kapitalistiske og demokratiske – og kast fortiden bag jer.”

 

Titlen fortæller i sig om hele bogens tilgang til emnet.

 

“Sådan har mange vesteuropæere tænkt og sagt om Østeuropa siden Murens fald i 1989. Men hvordan ser virkeligheden ud i østeuropæernes perspektiv? Hvordan har de det med at skulle smide hele deres historie væk,” spørger Mathias Perriton Strand.

 

“Jeg har rejst meget i Østeuropa og har interesseret mig for området både i form af studier på universitet og fra aviserne. Jeg ønsker at oplyse om og gøre eleverne interesserede i Østeuropa, så vi ikke kun har negative opfattelser af området. De er ikke alle tyvebander og skruebrækkere.” siger han.

 

“Hvis vi skal arbejde sammen i Europa og EU gælder det om, at den nye generation får lagt fordommene væk og får viden om området.”

Underviser i Herning

Bogen handler bredt om Østeuropa, dets historie og de østeuropæiske landes kamp for frihed, demokrati og velstand.

 

Bogen giver et indblik i Østeuropas udvikling fra 1. verdenskrig til i dag.

 

Den fortæller historien om nye, ustabile nationers rejse gennem et århundrede med folkemord, kommunistisk diktatur og tilpasning til vestligt demokrati og markedsøkonomi.

 

Mathias Perriton Strand arbejder som historie- og engelsklærer på Herning Gymnasium og bor med med hustru og to børn i Hylke. Samt med svigerfamilien i nabolaget.

 

“Jeg afprøver netop nu bogen for min 3g-elever og håbet er, at også andre gymnasier vil benytte hele eller dele af bogen. Indtil videre er mine elever begejstrede - eller det siger de i hvert fald,” siger han.

Forsiden af bogen er i sig selv et lille kulturhistorisk billede og fortælling om Østeuropa i en brydningstid. Pressebillede
Forsiden af bogen er i sig selv et lille kulturhistorisk billede og fortælling om Østeuropa i en brydningstid. Pressebillede

Publiceret: 12. Oktober 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere