Alle blev budt velkommen personligt til Nytårskur på Skanderborg Fælled.
Alle blev budt velkommen personligt til Nytårskur på Skanderborg Fælled.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nytårskur gav stort ryk-ind på Fælleden

250 lokale erhvervsfolk, politikere og kommunale medarbejdere ønskede hinanden Godt Nytår - for første gang i nyt byggeri

Tekst: Erland Rasmussen
Foto: Per Bille, ry-foto.dk

Fremmødet var massivt til Nytårskuren i Skanderborg Kommune, som for første gang blev holdt i det nye byggeri på Skanderborg Fælled.

Der var 250 mødt frem i forhold til sidste års deltagerantal på 200, da arrangementet fandt sted i Kulturhuset i Skanderborg.

Det var da blandt andet også de nye fysiske rammer, som borgmester Jørgen Gaarde (S) hæftede sig ved i sin tale til deltagerne, som er repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, politikere og embedsmænd.

“Vi har glædet os til at vise huset frem, så I kan få en smag på de muligheder, som de nye rammer giver,” lød det.

Borgmesteren minder om, at Skanderborg Fælled er et åbent hus, som skal bruges af kommunens borgere, foreninger og erhvervsliv til møder, arrangementer, sport og messer.

“Vi har en ambition om, at huset her skal være åbent i alle døgnets vågne timer. Og vi er allerede godt på vej.”

Borgmester Jørgen Gaarde (S) havde de optimistiske briller på i sin nytårstale til erhvervsfolkene.

Generelt går det godt i Skanderborg Kommune, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at arbejdsløsheden er den næstlaveste i landet, og erhvervsklimaet ifølge DI er det tredjebedste i landet.

“Masser af virksomheder i Skanderborg Kommune både små og store og i forskellige brancher har haft en solid vækst i 2016 og går meget forventningsfulde ind i det nye år. Der er mange erhvervssucceser at fremhæve,” sagde borgmester Jørgen Gaarde.

Kommune får også flere borgere på grund af tilflytning, blev det fremhævet.

Nytårskuren er arrangeret af ErhvervSkanderborg, VisitSkanderborg, City4You og Skanderborg Kommune.

Buffet og lidt godt i glasset hører til, når der skal ønskes Godt Nytår.
Buffet og lidt godt i glasset hører til, når der skal ønskes Godt Nytår.
Der blev lyttet til taler og ikke mindst afsløringen af Erhvervsudviklerprisen.
Der blev lyttet til taler og ikke mindst afsløringen af Erhvervsudviklerprisen.
Nytrskuren er arrangeret af ErhvervSkanderborg, VisitSkanderborg, City4You og Skanderborg Kommune.
Nytrskuren er arrangeret af ErhvervSkanderborg, VisitSkanderborg, City4You og Skanderborg Kommune.
250 deltog i Nytårskuren, der for første gang fandt sted på Skanderbog Fælled.
250 deltog i Nytårskuren, der for første gang fandt sted på Skanderbog Fælled.
Borgmester Jørgen Gaarde (S) slog optimistiske toner an i sin tale og glædede sig blandt andet over stor tilflytning .
Borgmester Jørgen Gaarde (S) slog optimistiske toner an i sin tale og glædede sig blandt andet over stor tilflytning .
Publiceret: 10. Januar 2017 11:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere