Goldie spillede på Roskilde Festival under opvarmningsdagene. På fredag kan du opleve hende, når hun debuterer som solist på Walthers Musikcafé kl. 20. Foto. Grethe Bo Madsen

Goldie spillede på Roskilde Festival under opvarmningsdagene. På fredag kan du opleve hende, når hun debuterer som solist på Walthers Musikcafé kl. 20. Foto. Grethe Bo Madsen

Skanderborgs rap-dronning: Jeg håber, drømmen kan bære

Goldie indtager scenen på Walthers Musikcafé på fredag. Det er hendes debut som solist, og hun glæder sig til at vise, hvad hun kan i byen, hvor hun voksede op

Af
Grethe Bo Madsen

Skanderborg Walthers Musikcafé inviterer fredag på en ganske særlig rap-oplevelse. 23-årige Glodie Topenya med kunstnernavnet Goldie, har på kort tid skabt en masse røre omkring sig i den danske musikbranche.

Hun er kommet under vingerne hos produceren Pato Siebenhaar, som tidligere har lavet musik med store danske kunstnere som TopGunn, Kidd, Jokeren, Kesi og mange flere. Goldie spillede tidligere i år på Roskilde Festival, og nu glæder hun sig til at indtage scenen i sin barndomsby med det, der bliver hendes første koncert som solist.

Hvad betyder Skanderborg for dig?

"Det er jo her, jeg er vokset op. Vi boede først i Vrold, og da jeg var tre år, tror jeg, så flyttede vi ind til Skanderborg. Jeg har gået på Niels Ebbesen Skolen, sunget til talentkonkurrencer ved Kulturhuset, festet og haft sidste skoledag i Byparken."

"Derfor er jeg også både meget glad for, at min debutkoncert som solist bliver her, men også meget spændt og nervøs, fordi det betyder virkelig meget for mig, at koncerten netop her i min hjemby går godt."

Hvordan tror du, folk husker dig fra skolen?

"Jeg var ikke en stille pige i skolen. Jeg var en sød pige, men jeg var også hende, der havde meget svært ved at sidde stille og bare lytte. Jeg har forsøgt at være boglig, men jeg er altså bare ikke så megaklog på bøger. Det er bare ikke mig."

"Til gengæld har jeg altid været en superkreativ og skabende type, og musik var bare det fedeste, jeg vidste. Det var så spændende. Jeg var rigtig god til at synge og jeg elskede det. Jeg ville sindssygt gerne have gået til sang og piano, men det havde mine forældre desværre ikke råd til."

Hvordan kom du i gang med at lave musik?

"Det tror jeg egentlig, jeg altid har gjort, sådan for sjov. Det var først da jeg kom på produktionsskole, hvor der var en musiklinje, jeg kunne mærke at det her, det er vist alvor for mig. Det var som om, at uanset hvilken dør jeg åbnede, så stod der bare musik-musik-musik. Så det var der, jeg begyndte at tænke, at der er måske en levevej for mig i musikken."

"Men det var bestemt ikke let. Selvom jeg troede på mig selv, så var der rigtigt mange, der tvivlede på mig, og det fortalte de mig gerne. Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes. Dels på grund af min hudfarve, men også fordi jeg var tiltrukket af musikken på en måde, ingen af mine venner var. Især amerikansk popkultur. Jeg så MTV og elskede at snakke og synge på engelsk. Dengang føltes det som en lidt mere sikker vej at synge. Pæne piger rapper ikke, de synger."

Hvorfor skiftede du til rap?

"Det skete helt af sig selv. Når jeg havde fået noget at drikke, så kom det bare, og mine veninder var vilde med det, men til at begynde med, turde jeg ikke rigtig tro på, at det var noget. Men jeg kunne godt mærke, at det passede godt til min personlighed, og at det var mere min stil at udtrykke mig gennem rap. Jeg har så mange ting på hjertet, som jeg gerne vil udtrykke, og det er lettere for mig at gøre med rap end med sang. Det ligger bare meget mere til mig."

Hvordan fik du kontakt til Pato Siebenhaar

"Det var faktisk også lidt ved et tilfælde. Jeg har den her blog, The Plug, hvor jeg sælger tøj, hoodies og sådan noget, og hvor jeg også laver interview med musikartister. Så jeg kontaktede ham for at lave et interview. Han har jo været i gamet i lang tid. Det sagde han ja til og det gik fint.".

"Et par uger efter lagde jeg en freestyle ud på Facebook for sjov, og så ringede han tilbage til mig og spurgte, om det der var noget, jeg mente seriøst. Om det var! Sådan blev han min manager. Det er snart to år siden nu. Og ja, jeg mener det fucking seriøst."

Hvad betyder det for dig at debutere på Walthers?

"Da jeg blev spurgt, om jeg ville have min første solokoncert på Walthers, så græd jeg. Åhhh, det var så vildt. Det ville jeg bare SÅ gerne. Det betyder virkelig noget for mig, at spille her."

"Jeg er meget ydmyg over alt det, der sker i mit liv med musikken lige nu, og jeg tør slet ikke tænke den tanke, at skulle optræde på Smukfest en dag. Det er bare sådan rigtig...WAUW! Selvfølgelig drømmer jeg da inderst inde om, at jeg bliver kigget an, og at jeg kan squeeze mig gennem nåleøjet."

Hvordan er det at være pige i en mandsdomineret branche?

"Det har jeg det helt fint med. Der ér forskel, det er der vel altid, men lige nu går det faktisk rigtig godt for os piger. Vi er "nye" og "spændende", så det gælder om at få mest muligt ud af den hype, der er om os lige nu. Det superfedt, at der endelige er kommet noget ud af, at pigerne har fået nosser til at gøre det, de gerne vil, og at de gør det med oprejst pande. Det er noget helt specielt, der foregår lige nu."

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden?

"Det lyder måske mærkeligt, nu hvor det ser kører så godt for mig med musikken, men jeg forestiller mig faktisk, at jeg på et tidspunkt vil få noget mere uddannelse. Så jeg har noget i baghånden at falde tilbage på, hvis musikeventyret en dag stopper. For det er jo sindssygt svært at leve af musikken."

"Jeg tror, det ligger i mig, at det er vigtigt med uddannelse. Måske fordi jeg er andengenerations indvandrer. Mine forældre flygtede fra borgerkrigen i Congo, dengang det var virkelig slemt med etniske udrensninger. Først til Kenya, hvor jeg blev født og derfra videre over det sydlige Arabien, hvor min bror er født, til Danmark, hvor min søster er født."

"Med den baggrund har det været vigtigt for mine forældre, at vi skulle klare os godt. Gå på gymnasiet og universitetet og få et job. Mine søskende er gået den vej, og måske følger jeg dem en dag. Det handler et eller andet sted om også at vise vejen for mine egne børn, når jeg engang får dem."

"Men når det så er sagt, så har jeg meget mere i mig end musik. Musikken åbner dørene, men mine drømme er større end musikken Jeg har stadig The Plug, og jeg vil gerne åbne flere forretninger med tøj og design og skabe mig en solid indtægt. Jeg har jo de samme drømme, som alle andre, ikk': Villa, Volvo, Vovhund og Vidunderbørn."

Publiceret 12 September 2019 11:30