Dansere Oxana Berezhna og Christian Selmer Fredsø Jensen danser for.

Dansere Oxana Berezhna og Christian Selmer Fredsø Jensen danser for.

Oplev tango på nært hold - og få selv en svingom

Stilling Sognegård byder indenfor til en aften i tangoens tegn

Der er lagt op til et festligt fyraftensarrangement, når kulturaftenen starter i Stilling Kirke med koncert kl. 17.

Barriotango er et midtjysk tangoensemble, der tager musikken tilbage til rødderne og de argentinske arbejderkvaterer i Buenos Aires, hvor trommeslageren i øvrigt er fra. Den traditionelle tango rummer sydlandsk stemning af romance og er samtidig gennemsyret af en evig længsel.

Barriotango-ensemblet består af Keike Ørrild på violin, Tonny Vorrberg på harmonika og klaver samt sang, Diego Gervatovski på trommer og Andreas Nielsen på kontrabas og guitar

Også dans på programmet

De erfarne dansere Oxana Berezhna og Christian Selmer Fredsø Jensen danser efterfølgende i sognegården for at demonstrere, hvordan tangodansens søgen kan være både smuk, dynamisk og harmonisk.

Som publikum sidder man i en ring om danserne og mærker deres energi helt tæt på.

Der er gratis entré, og efter koncert og dans bydes på en lille forfriskning.

Fra klokken 18.30-20.00 er der desuden tango-workshop for alle interesserede.

csj

Publiceret 12 September 2019 09:11