Borgmester Frands Fischer (S) er som udgangspunkt positiv overfor den nye økonomiaftale, men understreger, at aftalen kun er et skridt på vejen til at løse Skanderborgs demografiske udfordringer.

Borgmester Frands Fischer (S) er som udgangspunkt positiv overfor den nye økonomiaftale, men understreger, at aftalen kun er et skridt på vejen til at løse Skanderborgs demografiske udfordringer. "Vi er blandt de kommuner, der har den største befolkningsvækst," pointerer han. Pressefoto

Budget 2020: Nu starter tovtrækkeriet om pengene

Økonomiaftalen mellem KL og regeringen er på plads. Nu skal de kommunale regnedrenge i gang ved kuglerammen for at oversætte aftalen til budgettal for Skanderborg

Af
Grethe Bo Madsen

budget I fredags præsenterede finansministeriet økonomiaftalen for 2020 mellem KL og regeringen.

Centralt i aftalen er en velfærdsløft på 2,2 mia. kroner samt et farvel til det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram, der hvert år fjernede 0,5 mia. kroner fra kommunernes pengekasser.

Det, jeg kan sige, er, at vi helt afgjort har en udfordring i Skanderborg Kommune, fordi vi vækster så hurtigt. Inden for de næste 10 år runder vi 70.000 indbyggere

Jørn Prætorius, økonomichef i Skanderborg Kommune

Dertil kommer et løft af den kommunale anlægsramme til 19,1 mia. kroner.

Skal vi spare eller ej?

Det helt store spørgsmål for os borgere i Skanderborg Kommune er selvfølgelig, om vi skal til at spænde livremmen ind eller ud.

Det spørgsmål er det dog svært at få et klart svar på allerede nu, for først på torsdag i denne uge får de enkelte kommuner de præcise tal for, hvad økonomiaftalen konkret betyder for dem.

Derefter bliver der travlhed på Fælleden, når de kommunale regnedrenge går i gang med at omregne konsekvenserne og udlægge dem i et teknisk budget for det kommende år.

Det tekniske budget skal være klart til at blive præsenteret for medlemmerne af Økonomiudvalget 25. september og for resten af byrådet ved budgetseminariet 26. september.

Først derefter bliver sløret løftet for, om budgetmenuen står på fuldkost eller diæt i det kommende år i Skanderborg Kommune.

Om det er sorte skyer, der trækker sammen over Fælleden, er for tidligt at sige. Men den store tilflytningen af især børnefamilier sætter det kommunale budget under pres. Arkivfoto

Om det er sorte skyer, der trækker sammen over Fælleden, er for tidligt at sige. Men den store tilflytningen af især børnefamilier sætter det kommunale budget under pres. Arkivfoto

Vækst presser økonomien

"Jeg kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt om, hvorvidt vi skal spare eller ej. Det, jeg kan sige, er, at vi helt afgjort har en udfordring i Skanderborg Kommune, fordi vi vækster så hurtigt. Inden for de næste 10 år runder vi 70.000 indbyggere," forklarer økonomichef Jørn Prætorius.

Den store vækst af især børnefamilier gør det ifølge økonomichefen nødvendigt at udbygge stort set samtlige velfærdsområder: Børnepasning, skoler, ældreomsorg og infrastruktur.

"Vores anlægsbudget i Skanderborg er på 95 mio. kroner. Det er for lidt, hvis vi skal kunne følge med presset fra tilflytningen. Det ved byrådet godt, og målet er derfor at få det sat op til 125 mio. kroner. For at nå det, skal enten driften ned eller indtjeningen op. Vi kan sørge for at have et overskud på driften, altså skære ned på den drift, der er i dag, eller vi kan håbe på en særlig god bid af kagen fra aftalen mellem KL og regeringen," forklarer han.

Skæv udligning

Havde det ikke været for en - set med Skanderborgbriller - uretfærdig udligningsreform, havde meget set anderledes ud, mener Jørn Prætorius.

"Vi syens, vi bliver forfordelt i forhold til den kommunale udligning. Vi havde håbet på en udligningsreform. Den er der lovning på, men indtil videre er den blevet udskudt. Senest i 2024 skal den være klar, men det er langt tid at vente for Skanderborg. Og vi ved jo ikke, om den vil give os noget," understreger han.

Skanderborg vækster mere end landsgennemsnittet. Vi ligger helt i top i forhold til tilflytning, og det er især børnefamilier, der flytter hertil, og de er udgiftstunge. Derfor er vores demografiske udfordringer større end landsgennemsnittet

Frands Fischer, borgmester

"Vi mener, der er uretfærdigheder i nuværende system, som - hvis vi fik ret i vores påstande - ville betyde, at vi i Skanderborg havde 180 mio. kroner mere om året. Den skæve udligningsreform er en af årsagerne til, at vi har så høj en skatteprocent. Vi har været nødt til at hæve skatten, for at have et ordentligt serviceniveau. Fik vi de 180 mio. retur, så skulle vi sætte skatten ned igen. Men det er et politiske spil. Vi må vente og se, hvad der sker."

Velfærdsløft løser ikke Skanderborgs problemer

Aftalen mellem KL og regeringen får også et par ord med på vejen af borgmester Frands Fischer (S).

"Jeg tænker, aftalen ser fin ud overordnet set. Det er en ganske fornuftig aftale, som vi godt kan være tilfredse med indtil videre. Jeg vil dog godt fremhæve, at der i aftalen står, at velfærdsområdet får et løft på 2,2 mia. kroner i forhold til sidste år. Sidste år var løftet på 1,7 mia. kroner, så det er reelt set kun et løft på 0,5 mia. kroner," poienterer han.

"Skanderborg vækster mere end landsgennemsnittet. Vi ligger helt i top i forhold til tilflytning, og det er især børnefamilier, der flytter hertil, og de er udgiftstunge. Derfor er vores demografiske udfordringer større end landsgennemsnittet. Vi havde håbet på en udligningsreform, der kunne hjælpe med at rette op på det, men den er ikke kommet. Når der nu i den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen bliver givet det her løft til velfærdsområdet, så er det selvfølgelig godt, men det løser altså ikke vores udfordring," konstaterer han.

Mere velfærd, men for egne penge

Velfærdsprioritering er et af de nye punkter i økonomiaftalen. Ideen her er, at en bedre anvendelse ar ressourcerne på blandt andet det administrative område skal frigøre ekstra penge til kernevelfærden i størrelsesordenen 500 mio. kroner på landsplan.

"Det lyder da fint, men det er jo ikke penge, vi får ekstra, men penge vi skal tage fra andre områder og bruge på velfærd. Altså penge, vi allerede har, men nu skal flytte rundt," forklarer Frands Fischer, der til gengæld er glad for at slippe for det omprioriteringsbidrag, der hvert år har kostet Skanderborg ca. fem mio. kroner.

Anlægsløft er positivt

Et løft af anlægsrammen til 19,1 mia. kroner er, selvom det bestemt er positivt, heller ikke løsningen på Skanderborgs udfordringer set med borgmesterens øjne.

"Vi har en temmelig stor udfordring på anlægssiden på grund af tilflytningen. Vi skal bygge daginstitutioner, skoler, plejecentre og anlægge veje. En højere anlægsramme hjælper da lidt, men det er ikke løsningen på vores samlede udfordring på anlægskontoen. Igen er det helt gennemgående problem i Skanderborg, at vi vækster meget mere end andre kommuner, så derfor har vi ganske enkelt også et meget større behov på anlægssiden."

Budget 2020

Hvert år skal kommunerne udarbejde et budget, hvor byrådet beslutter, hvad kommunens penge skal bruges til. Et budget er simpelt sagt en oversigt over kommunens indtægter og udgifter.

Et kommunalt budget udarbejdes for fire år - selve budgetåret samt tre overslagsår. Budgettet er dog kun bindende for selve budgetåret. Derfor er det altid det kommende budgetår, politikerne forhandler om.

Tidsplanen ser sådan ud i Skanderborg:

  • Budgetseminar: 26. september
  • Første behandling af budgettet i byrådet: 2. oktober
  • Politiske forhandlinger: Uge 41 og 43
  • Frist for ændringsforslag: 24. oktober
  • Anden behandling af budgettet i byrådet: 30. oktober

Vil du give dit besyv med?

Tidsplanen for budgetprocessen er i år blevet ekstra presset på grund af folketingsvalget i juni. Et planlagt dialogmøde med borgerne er derfor aflyst.

Du har dog stadig mulighed for at komme med dit input til næste års budget ved at sende en mail til budgetpostkassen: budget2020@skanderborg.dk.

Mailen er aktiv indtil til 2. oktober.

fakta

Aftalen mellem KL og regeringen

Hovedpunkter:

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,7 mia. kr.
  • Prioriteringen består dels af et løft af den kommunale serviceramme i 2020 på 2,2 mia. kr. og dels af en ny Velfærdsprioritering på 500 mio. kr., som gennem bedre ressourceanvendelse på bl.a. det administrative område skal frigøre ressourcer til kernevelfærden i kommunerne.
  • Som led i løftet ophæves den tidligere regerings planlagte nedskæringer i det kommunale udgiftsloft på 0,5 mia. kr. hvert år.
  • Kommunernes anlægsniveau løftes i 2020 til 19,1 mia. kr. med henblik på at sikre gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden.
  • Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår.
  • KL vil indgå i et fælles arbejde med at forberede et grundlag for en børneplan bl.a. med fokus på indførsel af lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner frem mod 2025.
  • Der igangsættes et nyt samarbejde om det specialiserede socialområde med fokus på bl.a. at komme til bunds i aktivitetsudviklingen på voksenområdet samt skabe bedre rammer for forebyggende indsatser.

Kilde: Finansministeriet

Publiceret 10 September 2019 11:00