John Haarup Laursen (DF). Arkivfoto

John Haarup Laursen (DF). Arkivfoto

Debat: Aarhus må betale for brandvæsnets underskud

Aarhus Kommune må punge ud for Østjyllands Brændvæsens underskud, mener læserbrevsskribenten

Af John Haarup Laursen, Medlem af Skanderborg byråd for Dansk Folkeparti

brand Lige før sommerferien blev det meldt ud, at Østjyllands Brandvæsen har en ubalance i økonomien, en situation, som vi i Dansk Folkeparti mener, beredskabet ikke burde have været kommet i.

Man kan altid være bagklog, men bestyrelsen og de ansvarlige embedsmænd burde for længe siden have råbt vagt i gevær, for man burde have set, at bekendtskabet med Østjyllands Brandvæsen kunne blive en dyr omgang for de tre mindre ejerkommuner.

Lige nu står man og mangler 8,6 millioner kroner, hvoraf brandvæsnet selv skal finde 6,1 millioner kroner ved at effektivisere, og resten skal så betales af ejerkommunerne. Skanderborg og Odder kommune har forslået, at ejerkommunerne skal betale sin del i forhold til befolkningstilvæksten, hvilket er rimeligt, men noget der dog ikke helt er faldet i god jord i Aarhus, for her er borgmesterens kontor og Teknik og Miljøafdelingen noget uenig.

Der kommer til at mangle penge hos Østjyllands Brandvæsen, men på borgmesterkontoret i Aarhus mener man, at brandvæsnet kan yderligere effektiviseres, og så er det, man må spørge om, hvordan det kan lade sig gøre. Det kan godt være, at der findes nogle dygtige medarbejdere i Aarhus Kommune, der har haft gang i regnearkene, men i Aarhus er man nødt til at se tilbage på, hvad der er sket af effektiviseringer siden sammenlægningen, hvor det især er i Odder og Skanderborg kommuner, man har kunnet mærke denne.

I Aarhus Kommune skal man være mere end glade for, at Østjyllands Brandvæsen for nogle år siden blev etableret, for hvis det ikke var sket, så have man selv for egen regning skullet etablere to nye fuldtids-stationer og drifte en ny brandskole. Ville man have gjort det? Jeg tvivler!

Som byrådsmedlem har jeg mange gange bragt problematikken omkring etableringen og driften af Østjyllands Brandvæsen op, men har altid fået at vide, at Østjyllands Brandvæsen hørte til under bestyrelsen og ikke byrådet, men desværre er det gået, som frygtet, man står tilbage med en stor regning, som alle kommuner kommer til at hænge på, en regning der efter min menig kun er en til at betale, nemlig Aarhus Kommune.

Jeg har altid ment, at det samarbejde der blev etableret af de fire kommuner, der i dag er med i Østjyllands Brandvæsen, er den rigtige, og gør det stadigvæk, men i Aarhus er man nødt til at indse, at man bliver nødt til at betale en stor del af de penge, man kommer til at mangle. Der er lavet mange fejl i de første år af Østjyllands Brandvæsens levetid, og den letteste og billigste løsning ville være, at de tre mindre kommuner trak sig ud af samarbejdet, men det er ikke løsningen! For nu er der kommet en ny direktør ved roret, og allerede nu få måneder efter sin tiltræden er han ved at få vendt en synkende skude, men hvis man fra borgmesterens kontor i Aarhus stadig mener, at der kan spares penge ved at effektivisere mere hos Østjyllands Brandvæsen og samtidig vil lade de andre tre kommuner betale for de to nye brandstationer, så er der en fare for, at vi får endnu en dårlig Aarhus-historie.

Publiceret 17 August 2019 08:00