900 hørte 'Sten og Kai' på havnen i Ry. Pressefoto

900 hørte 'Sten og Kai' på havnen i Ry. Pressefoto

900 til viseaften og fællessang på havnen i Ry

'Sten og Kai' fik sat gang i struberne

Solskin med en let aftenbrise var det ideelle vejr til søndagens havnekoncert i Ry med 'Sten og Kai'.

Det var et herligt gensyn, lyder det fra folkene bag koncerten. Det er en duo, som virkelig kan deres kram og havde tilhørerne i deres hule hånd til både egne numre som til fællessang med hjælp fra de omdelte sanghæfter. Det var en viseaften med fællessang.

De to, med efternavnet Rasmussen, som er kendt i mange sammenhænge lokalt, vidste lige hvad der publikum gerne ville have, og det sammen med deres gode humør, som kom helt ud over scenekanten, blev en forrygende aften, hvor bl.a.'Alle går rundt og forelsker sig', 'Titte til hinanden, 'Gå med i lunden' og 'Visen om de atten svaner' var dem, som blev sunget godt igennem til som fællessang.

De mere end 900 fremmødte fik da også taktfast fremkaldt to ekstranumre, og en herlig aften sluttede med den nedadgående sol og den fantastiske stemning ved Gudenåens kant, hvor de mange tilsejlende kunne vende hjem til nabobyerne.

Publiceret 23 July 2019 19:00