Sognepræst Majbrit Daugaard, Hørning-Blegind-Adslev

Sognepræst Majbrit Daugaard, Hørning-Blegind-Adslev

Klumme: At rejse med lille ordforråd men stor velvilje

Men til pinse sendte Gud sin Helligånd. Den, der gør, at vi kan kommunikere, selvom vi ikke har samme sprog, lyder det i klummen

Af
Sognepræst Majbrit Daugaard

Hørning-Blegind-Adslev

Da min far var ung, var han ude at sejle på de syv have - eller han var i hvert fald ude at sejle.

Han havde kun gået syv år i skole og tog derefter uddannelsen som maskinmester. Han kunne derfor kun syv ord tysk og fem ord engelsk. Seriøst! Vitterlig kun syv og fem ord.

Og så talte han sønderjysk.

Han fik job i maskinrummet sammen med en græker, der om muligt kunne endnu mindre sprog end min far. De arbejdede fint sammen. De måtte jo finde ud af det.

Det kom ham i den grad til gode senere i livet.

Min far holdt af at rejse og har haft mange internationale venner. Hans ordforråd er gennem tiden udvidet en smule, men er stadig ubehjælpeligt dårligt.

Alligevel er mine forældre stadig nære venner med de hollændere, der hvert år tog på sommerferie i nabosommerhuset til mine forældres. Alligevel besøgte vi i flere år gode venner fra Tjekkiet.

Sjovt i Skt. Petersborg

Allersjovest var det, da jeg var med ham i Skt. Petersborg for at arbejde frivilligt på en skole i nogle ferier.

Jeg gik i gymnasiet, og vi var flere unge med længere uddannelser, men den eneste, der fik talt med de lokale, var min far.

For de var ikke så gode til sprog, så vi forstod ikke, hvad de sagde, og de forstod ikke vores skole-engelsk. Men de forstod min fars fagter, velvilje, smil og latter.

Jeg har altid drømt om at være lige så god til sprog som min far.

Når jeg taler med børn om ferier og sprog, så har rigtig mange af dem erfaring med at være på en campingplads enten i udlandet eller i Danmark, hvor de har mødt et barn fra et andet land.

De fortæller alle, at man sagtens kan bade, spille fodbold og lege sammen, selvom man ikke kan tale sammen.

Der er ikke noget nyt i dette. Det er ikke raket-videnskab, men jeg tror, det er godt at holde sig for øje og huske her i sommerens varme.

Velvilje og smil hjælper

Huske, at det kan være svært at tale sammen. Det kan også være svært at tale sammen, selvom vi har samme sprog. Men vi kommer langt med velvilje og smil.

Det fortælles i Det Gamle Testamente, at menneskene ville bygge et tårn, så højt at de kunne nå op i Himlen. Storhedsvanvid er ikke godt for noget, så Gud sørgede for, at de fik forskellige sprog og ikke længere kunne kommunikere med hinanden og derfor heller ikke bygge så højt.

Det er en myte om et af de grundvilkår, vi mennesker er underlagt. Vi taler forskellige sprog.

Men til pinse sendte Gud sin Helligånd. Den, der gør, at vi kan kommunikere, selvom vi ikke har samme sprog.

Vi kan også i dette tilfælde kalde Helligånden velvilje, tillid og åbenhed. Tre elementer, der kan åbne for venskaber og gode stunder.

Men også tre elementer, man ikke kan skabe selv, men som til gengæld er en lise, når man møder det hos andre.

Jeg tror, jeg vil bruge sommeren på at blive bedre til sprog, selvom jeg nok aldrig bliver lige så god som min far.

God sommer.

Publiceret 20 July 2019 06:00