En sensor skal hjælpe til at skraldespande bliver tømt på et passende tidspunkt. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

En sensor skal hjælpe til at skraldespande bliver tømt på et passende tidspunkt. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Kloge skraldespande skal hjælpe kommunen

En sensor skal registrere, hvor fyldte skraldespandene er

Af
Christina S. Johansen

Affald Kommunen skal selvsagt holde styr på, hvor dens skraldespande er placeret overalt i skove, på pladser, stier, gågader og strande - og alle spandene skal tømmes regelmæssigt. Det giver dog også næsten sig selv, at der er stor forskel på, hvor meget hver enkel skraldespand bliver brugt.

Derfor får skraldespandene i kommunens yderområder nu påført sensorer, som kan registrere, hvor fyldte de er.

"Det er simpelthen en overvågning af de fjerntliggende affaldsspande, så vi slipper for at køre forgæves. Det er en effektivisering," siger Jens Peter Langballe, der er afdelingsleder i Vej og Trafik i Skanderborg Kommune.

Omvendt vil det altså også være tydeligt, hvis visse spande pludselig bliver meget brugt.

Jens Peter Langballe fortæller, at han håber, at sensorerne kan implementeres allerede senere i år.

Publiceret 14 July 2019 11:30