Privatfoto

Privatfoto

Ung skater er træt af Facebook-skriverier:

"Lad os nu bare rydde op i fællesskab"

Mads Ryom er træt af skrald i Galten, men mere træt af Facebook-skriverier

Af
Christina S. Johansen

Galten Et af de steder, som kommunen beskriver som et hot spot, hvad angår skrald, er Bytoften i Galten, hvor skateparken ligger. Her er Mads Ryom ivrig skater, og han er godt træt af skraldet, men faktisk lige så træt af de mange skriverier på Facebook, som skraldet medfører.

"Folk fokusere ikke på problemet men på at svine hinanden til på kryds og tværs. Der er tusind argumenter for, hvad der giver problemet, men ingen fokuserer på løsninger. Folk siger enten: 'Sådan var vi også selv som unge,' eller: 'Det er curlingforældrenes manglende opdragelse. Tastaturkrigerne vil altså hellere påpege skyld og pege fingre end selv tage hænderne i brug," siger han.

"Selvfølgelig går det også mig på, at folk sviner, men jeg har droppet at lære dem at ryde op, for de er ligeglade. Derfor syntes jeg, at det er på tide, at vi alle en gang imellem rydder op i fællesskab. Det tager ikke mere end to minutter at rydde op, og alligevel snakker folk om problemet, som var det på grænsen til atomkrig," fortsætter han og slutter:

"Jeg syntes efterhånden mere, at det er et problem med respektløse forældre på Facebook, end unge mennesker der sviner på skateparken."

Publiceret 11 July 2019 11:30