Student 2019:

"Åh, de smukke unge mennesker, gid de længe leve må."

Årets første studenter på Skanderborg Gymnasium har fået huen på

Af
Grethe Bo Madsen

De fire første fik allerede huen på i sidste uge og yderligere to kunne kl. 9.30 i morges springe ud som de første af årets studenterkuld på Skanderborg Gymnasium.

Som det er tradition hejser de fem første studenter flaget sammen med rektor, Jakob Thulesen Dahl, men da nummer fem og seks blev student på samme tid, nå ja, så var de da bare seks om at hejse flaget i år.

De seks var Filip Ulsø, Charlotte Grønning og Mads-Emil Jeppesen fra Skanderborg, Amanda Goldsmith Olesen og Rasmus Emborg fra Hørning og Kristine Woge Hammerich fra Ry.

Efter dimissionen på fredag står der for fem af de seks sabbatår på programmet. Eneste undtagelse er Rasmus Emborg, der først skal en tur omkring Livgarden, inden habn tager et par sabbatår.

Fra venstre er det Kristine Woge Hammerich, Amanda Goldsmith Olesen, rektor, Rasmus Emborg, Mads-Emil Jeppesen, Charlotte Grønning og Filip Ulsø. Foto: Grethe Bo Madsen

Fra venstre er det Kristine Woge Hammerich, Amanda Goldsmith Olesen, rektor, Rasmus Emborg, Mads-Emil Jeppesen, Charlotte Grønning og Filip Ulsø. Foto: Grethe Bo Madsen

Publiceret 24 June 2019 13:15