Da prins Arthur har vist sig at være den retmæssige konge, lover han Merlin og alle i Camelot en fridag, som de selv kan bestemme over. Foto: Mikkel Meldhede

Da prins Arthur har vist sig at være den retmæssige konge, lover han Merlin og alle i Camelot en fridag, som de selv kan bestemme over. Foto: Mikkel Meldhede

Prins Arthur og truslen fra vampyrerne

I denne uge opfører 8. årgang på Niels Ebbesen skolen årets musical

Af
Ida Maria Andersen

8.b

Højvangen I kongeriget Camelot lever prins Arthur med sin far, kong Uther. Det går mange rygter om, at Arthur skal giftes med prinsesse Morgana, selvom de ikke elsker hinanden. Han elsker nemlig tjenestepigen Gwen.

En dag forsvinder to små piger fra Camelot i skoven og bliver forvandlet til vampyrer. Flere og flere vampyrer kommer til, og ridderne prøver på at få dem udryddet. Selvom magi er forbudt i Camelot, viser Merlin sig at være en hemmelig troldmand i det godes tjeneste, og med dragens hjælp tager handlingen en ny retning.

Gode valgfag

Det sidste halve år har 8. klasserne på Niels Ebbesen Skolen arbejdet hårdt i deres valgfag. Eleverne har selv fået lov til at vælge mellem skuespil, dans, musik, stunt, teknik, manuskript og kostumer, hvad de havde lyst til.

Det har gjort, at de er blevet delt op i hold med elever fra årgangen og har snakket med en masse, som de ikke plejer at snakke så meget med.

Valgfaget har været en hård oplevelse med en masse arbejde, der skulle gøres. Men også helt vildt spændende og sjovt med et nyt sammenhold mellem eleverne. Et sammenhold, som de ikke har oplevet før.

Forestillinger

Eleverne har glædet sig i lang tid til, at de skal vise forestillingen. Det bliver et skuespil med flotte danse, god musik spillet af bandet og flotte kostumer og rekvisitter.

Onsdag 19. juni er der premiere, og torsdag vises forestillingen for skolens elever og elevernes familie.

Publiceret 19 June 2019 10:00