Skanderborg Kommune har ifølge Torben Steen, chef for skoler og specialundervisning, helt klare retningslinjer for, hvordan ordblinde børn skal hjælpes. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Skanderborg Kommune har ifølge Torben Steen, chef for skoler og specialundervisning, helt klare retningslinjer for, hvordan ordblinde børn skal hjælpes. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Kommentar til kritik: "Ordblindhed må ikke gå ud over andre fag"

Det er vigtigt med en tidlig indsats og støtte til ordblinde elever, understreger chef for skoler og specialundervisning

Af
Grethe Bo Madsen

skole Chef for skoler og specialundervisning hos Skanderborg Kommune, Torben Steen, kan ikke genkende billedet af, at Virring Skole hverken har kompetencer eller ressourcer til at håndtere ordblinde elever, sådan som det fremgår af den kritik, Silke Jørgensen, mor til en ordblind pige, retter mod skolen..

"Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, men jeg kan sige, at vi nogle gange ser situationer, hvor forældre og skole har forskellige oplevelser af elevernes udbytte af de iværksatte tiltag," fortæller han.

Derfor kan det godt være, forældrene synes, indsatsen ikke er tilstrækkelig eller at udbyttet skal være endnu større. Det er bare sådan, at den enkelte skole er nødt til at prioritere i forhold til de midler der er til rådighed

"Vi har nogle klare retningslinjer for, hvordan vi hjælpe børn med ordblindhed. Vores holdning er, at det ikke skal gå ud over andre fag, at en elev har problemer med at læse. Derfor skal eleverne have de nødvendige hjælpemidler, der kompenserer for deres læsehandicap. Det er meget vigtigt, og vi har stort fokus på det."

Testes senest i 3. klasse

Ifølge Torben Steen bruger kommunens folkeskoler i dag tests, der gerne skal sikre, at elever med læsevanskeligheder bliver opdaget senest i 3. klasse. Sådan var det ikke for bare et par år siden.

"Nu testes der, så snart der er mistanke om, at en elev er ordblind. Og viser en elev sig at være ordblind, så sættes der en række tiltag i værk, for eksempel særlige læse-støtte kurser og IT-rygsæk. Det er ressourcekrævende tiltag, så selvfølgelig er vi interesseret i, at en elev får så stort et udbytte som muligt, og at de udleverede hjælpemidler bliver brugt så optimalt som muligt," konstaterer Torben Steen.

På nogle skoler, her iblandt Virring Skole, har man oprettet noget der minder om ordblinde-patruljer, hvor ældre ordblinde elever tager sig af yngre elever, der lige har fået konstateret ordblindhed

Han forklarer, at hvis en elev er bagud fagligt, kan man drøfte på møder med klassens lærere og leder, om der skal sættes ekstra ressourcer ind. Det kan være rettet mod eleven, men det kan også være rettet mod lærernes faglige kompetencer, så de bliver bedre klædt på til at hjælpe en ordblind elev.

"Der kan godt gives faglig støtte til en elev, hvor man tilrettesætter et forløb og sætter turbo på ved at give nogle ekstra timer. Det er typisk noget, man gør i en afgrænset periode, hvorefter ressourcerne flyttes videre til en anden klasse," understreger han.

"Derfor kan det godt være, forældrene synes, indsatsen ikke er tilstrækkelig eller at udbyttet skal være endnu større. Det er bare sådan, at den enkelte skole er nødt til at prioritere i forhold til de midler der er til rådighed," konstaterer Torben Steen.

Pulje på to mio. kr.

I Skanderborg Kommune blev der for tre år siden oprettet en særlig pulje på to millioner kroner til skoleområdet. Puljen skal bruges til at gøre en særlig indsats for, at flere elever får mindst 02 i dansk og matematik.

"Det er blandt andet den pulje, jeg kan bruger af, hvis en skole gerne vil have en aktør ud og fortælle om den nyeste forskning indenfor ordblindhed. Det er også den pulje, vi bruger til Læringslokomotivet. Og det er også fra den, vi laver de centrale kurser for lærerne, hvis de har brug for en opdatering af deres kompetencer," forklarer Torben Steen

ERFA-gruppe er en god ide

Silke Jørgensen foreslår blandt andet at oprette ERFA-grupper for forældre. Er det en god ide?

"Det er det helt sikkert. Der har været tilløb til det på enkelte skoler allerede. Nogle skoler er længere fremme end andre. På nogle skoler, her iblandt Virring Skole, har man oprettet noget der minder om ordblinde-patruljer, hvor ældre ordblinde elever tager sig af yngre elever, der lige har fået konstateret ordblindhed. De viser dem for eksempel hvilke apps på mobiltelefonen, der er gode at få hjælp af, og lærer dem forskellige hjælpestrategier. Det er noget, vi lægger op til at få indført på alle skoler. Der er også rigtig mange gode ideer i en rapport fra EgmontFonden, og mange af dem er allerede ved at blive realiseret på flere lokale skoler."

Gør det indtryk på dig, når du hører Silke Jørgensens historie?

"Jeg er altid ked af det, hvis forældre oplever, at deres børn ikke får det ud af skolen, som de burde. Det er jeg oprigtig talt. Men jeg er også nødt til at sige, at ordblindhed oftest kan tackles i det almindelige skoletilbud.

Publiceret 18 June 2019 20:00