Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen, der begge går i 2. G på Skanderborg Gymnasium, har været på fire ugers udveksling i Frankrig. Privatfoto

Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen, der begge går i 2. G på Skanderborg Gymnasium, har været på fire ugers udveksling i Frankrig. Privatfoto

Fire elever har været på udvekling:

Skanderborg Gymnasiums franske forbindelse

Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen fik fire ugers intensiv franskundervisning - i Frankrig

Skanderborg Gymnasium blev af undervisningsministeriet tildelt en pulje penge til at kunne sende elever til Frankrig. Det betød, at fire motiverede franskelever har været afsted en lille månedstid i Frankrig i dette skoleår. Samtidig fik alle franskeleverne mulighed for at tale ekstra fransk i tre uger, idet fire franske elever også kom til Danmark og var en lille månedstid på Skanderborg Gymnasium.

Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen, som begge går i 2. G, fortæller her om, hvad man kan få ud af at tage på udveksling i Frankrig.

"Vi har været på udveksling i Toulon i Sydfrankrig, hvor vi fik mulighed for at opleve livet som fransk gymnasieelev på første hånd."

"Vi boede hos hver vores franske udvekslingselev, som tidligere havde besøgt os i Danmark, og fulgte deres dagligdag med skolegang og fritidsaktiviteter. Det var rigtig spændende at være med de franske elever i skole og opleve, hvordan gymnasiet er anderledes end herhjemme."

Der er stor forskel på at være elev på et dansk og et fransk gymnasium, fortæller Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen - der her ses med deres klassekammerater i det franske. Privatfoto

Der er stor forskel på at være elev på et dansk og et fransk gymnasium, fortæller Milla Thule Frank og Johanne Kovdal Olesen - der her ses med deres klassekammerater i det franske. Privatfoto

Store forskelle

"Der var store forskelle på det danske og franske gymnasium, for eksempel er relationen mellem lærer og elev helt anderledes i Frankrig. Man er meget mere høflig over for læren; tiltaler dem med efternavn og venter på deres tilladelse til at gå ind i klasselokalet."

Det var virkelig fedt at tilbringe tid sammen med dem, deres familie og venner, fordi det gav et helt andet indblik i den sociale kultur i Frankrig

"Det var selvfølgelig lidt en udfordring at kunne følge med i undervisningen, som foregår på fransk, men det har helt klart rykket vores niveau i fransk, når vi har hørt det konstant i tre uger."

" Det gør, at det franske sprog falder én mere naturligt, når man lige vænner sig til at høre det og tale det gennem længere tid."

"Udover at følge de franske elever i skolen har vi også lavet forskellige sociale ting sammen i fritiden. Vi var blandt andet henholdsvis i Marseille og Saint Tropez, på stranden, til fest og på shoppeture med vores udvekslingselever. "

"Det var virkelig fedt at tilbringe tid sammen med dem, deres familie og venner, fordi det gav et helt andet indblik i den sociale kultur i Frankrig, som vi ellers ikke ville have fået. Gennem de seks uger vi i alt har tilbragt med de franske elever i både Danmark og Frankrig, har vi også helt klart fået knyttet venskaber for livet. Da vi tog afsked i lufthavnen, var det heller ikke ’farvel’ men derimod ’på gensyn’."

"Overordnet har det været en fantastisk oplevelse at deltage i udvekslingsprogrammet. Vi har begge rykket os meget i fransk - både i forhold til ordforråd, men også i forhold til, at det franske falder os mere naturligt."

Unikt indblik

"Desuden har vi fået et unikt indblik i fransk kultur ved at bo hos vores franske værtsfamilier, der har kunnet vise os nogle andre sider af Frankrig end dem, man oplever som turist. Alt i alt har udvekslingen været en enestående mulighed, som vi er meget glade for at have fået."

"Det er dels en fed måde at rejse på, fordi man kommer tæt på franskmændene og deres hverdag, og det er en virkelig god chance for at højne ens faglige niveau på en sjov og anderledes måde."

Alt i alt har udvekslingen været en enestående mulighed, som vi er meget glade for at have fået

"Vi er meget taknemmelige for at have fået denne fantastiske chance gennem Skanderborg Gymnasium, og vi anbefaler andre at benytte muligheden for at blive udvekslingselev i Frankrig."

Siden det har været så stor en succes, vil Skanderborg Gymnasium fortsætte udvekslingssamarbejdet, og det betyder, at der er fire franskelever, der i det kommende skoleår får mulighed for at komme til Sydfrankrig.

Publiceret 17 June 2019 06:00