Frivillige fra Skanderborg Bryghus indtog scenen og overdrog kæmpe-checken til festivalleder Lasse Mortensen. Foto: Kim Daugaard/Sølund Musik-Festival

Frivillige fra Skanderborg Bryghus indtog scenen og overdrog kæmpe-checken til festivalleder Lasse Mortensen. Foto: Kim Daugaard/Sølund Musik-Festival

Helt tovlig:

Masser af øl-kroner til Sølund Musik-Festival

Af
Grethe Bo Madsen

sølund De frivillige fra Skanderborg bryghus gentog succesen fra sidste år og bryggede endnu engang en hulans masse liter Tov'li Øl til støtte for Sølund Festivalen. Øllen, der har en alkoholprocent på 6,4 og er brygget på bygmalt, er produceret med støtte fra lokale virksomheder.

Og smagen fejler bestemt ikke noget, hvis man skal dømme efter salget af øllen på festivalen, for sammen med de penge, de lokale virksomheder har doneret, har de frivillige nået at samle 131.600 kroner ind til festivalen.

De penge blev på festivalens sidste aften overrakt til festivalleder Lasse Mortensen. Pengene skal bruges på at skabe et brag af en fest til næste år, hvor verdens største festival for udviklingshæmmede fylder 35 år.

Publiceret 15 June 2019 11:00