På Lokalarkivet i Veng er man glad for, at det ikke lykkedes pastor Pingel at få afleveret Dannebrogsflaget med det kongetro hyldestdigt. I dag passes der godt på det 183 år gamle flag, der er kommet bag glas og ramme. Foto: Grethe Bo Madsen

På Lokalarkivet i Veng er man glad for, at det ikke lykkedes pastor Pingel at få afleveret Dannebrogsflaget med det kongetro hyldestdigt. I dag passes der godt på det 183 år gamle flag, der er kommet bag glas og ramme. Foto: Grethe Bo Madsen

Præsten, Dannebrog og den giftelystne Johanne

Bag et 183 år gammelt Dannebrogsflag på Veng Lokalarkiv gemmer sig historien om den nidkære sognepræst Christian Nicolai Pingels forliste drøm om at gøre indtryk på kongen

Af
Grethe Bo Madsen

veng På Veng Lokalarkiv findes et lille stykke Danmarkshistorie, som arkivet passer særdeles godt på. Bag glas og ramme er et 183 år gammelt, Dannebrogsflag med en helt særlig historie.

Den handler om den nidkær og særdeles kongetro sognepræst, Christian Nicolai Pingel, og hans kamp mod den fattige og enlige mor fra Hårby, Johanne Thomasdatter.

"Pingel, der var præst i Dover-Veng Sogn i 1819-1850, var en farverig person, men også stædig og viljefast, og hadet af de fattige, fordi han ikke kun var sparsommelig på egne vegne, men også med de offentliges midler," fortæller Erna Bachmann, tidligere arkivleder og nu en af de frivillige på Veng Lokalarkiv.

Hun har været med til at skrive 'Historiens spor i Veng og Mesing sogne', og det var i den forbindelse, hun faldt over historien om paster Pingel.

Hyldestdigt til kongen

"Det var svært for de fattige at få hjælp hos pastor Pingel, og han kunne samtidig nægte de fattige kvinder at blive gift, hvis det betød, at der dermed kom en fattig mand - måske med moderløse børn - til sognet, som så skulle forsørges. Det samme gjorde sig naturligvis også gældende, hvis det var en fattig mand, der ville giftes."

Præsten var dog også meget kongetro, og da han i 1836 fik nys om, at den gamle Kong Frederik VI var på besøg i Aarhus og skulle videre til Silkeborg og i den forbindelse ville passere gennem Dover sogn, så fik han travlt. Han forfattede et pompøst hyldestdigt til kongen og bad sin kone om at brodere det på en fane - Dannebrog. Og da kongen 17. juni 1836 var på vej mod Dover sogn, stod han klar i fuld ornat med sin fane, klar til at citere sit digt.

Pastor Pingel fik sin kone til at sy et Dannebrogsflag og brodere hans hyldestdigtet til kongen derpå. Arkivfoto

Pastor Pingel fik sin kone til at sy et Dannebrogsflag og brodere hans hyldestdigtet til kongen derpå. Arkivfoto

Klagede over præsten

Johanne havde også haft travlt. Nok var hun fattig, men dum var hun ikke. Hun havde et par uægte børn og pastor Pingel havde flere gange nægtet hende ægteskab med fattige mænd.

Derfor skrev hun nu et brev til kongen, hvori hun klagede over præsten og bad om lov til at gifte sig. Med klagebrevet i hånden ventede hun på kongen.

Og kongekareten stoppede virkelig op, og måske fik præsten begyndt på sin oplæsning, men billedet blev stjålet af Johanne, som fik mast sig frem og afleveret sin klage over den umedgørlige præst til kongen.

Tilbage stod pastor Pingel med en lang næse og fik hverken afleveret sit hyldestdigt eller det broderede Dannebrog til kongen.

"Og det er vi da meget glade for i dag her på arkivet. Fanen betyder meget for os," konstaterer arkivleder Peter Mortensen.

Blev Johanne så gift?

Hvordan gik det så Johanne. Blev hun omsider gift? Nej. Nok fik hun afleveret sin klage til kongen, men han lod den gå videre til amtsmanden i Skanderborg, som i forvejen havde fået flere klager fra Johanne over pastor Pingel. Han havde afviste dem alle - og afviste også denne. Så lige lidt hjælp det den giftelystne Johanne.

Erna Bachmann har dog en lille krølle på historien.

"Vi kan se af sognebøgerne, at Johanne faktisk endte med at blev gift, og at hun fik to børn med den mand, hun giftede sig med."

Dannebrog fylder 800 år

Valdemarsdag 15. juni kan Dannebrog fejre 800 års fødselsdag. Flaget har også stor betydning for de frivillge på lokalarkivet i Veng.

"For mig er Dannebrog et flot, nationalt symbol. Det er et smukt flag. Jeg holder meget af Dannebrog, og er en af dem, der flager ved enhver given lejlighed. Ikke kun, når vi selv har mærkedage, men også på naboernes," siger Peter Mortensen og fortæller smilende om naboen, der spekulerede over, hvem det mon var der havde fødselsdag, siden Peter nu flagede igen. Det viste sig så at være ham selv.

Også Erna Bachmann har stærke følelser knytte til Dannebrog:

"Fra min barndom er jeg blevet indoktrineret til at elske Dannebrog af min mor, der hadede tyskerne af et godt hjerte. Var der en mærkedag, så flagede vi. Så Dannebrog betyder meget for mig. Sammen med min mand har jeg besøgt det sted udenfor Tallin, hvor Dannebrog efter sigende faldt fra himlen i 1219. Vi sejlede dertil med Estonia, der kun få dage senere forliste i Østersøen."

Publiceret 12 June 2019 19:30