Efter planen skal mobilmasten i Alken have påsat 12 panelantenner og 8 linkantenner. Det bekymrer en gruppe borgere. Arkivfoto

Efter planen skal mobilmasten i Alken have påsat 12 panelantenner og 8 linkantenner. Det bekymrer en gruppe borgere. Arkivfoto

Mobilmast giver dybe panderynker i Alken:

Bekymrede borgere inviterer til borgermøde

En gruppe bekymrede borgere i Alken har inviteret både skeptikere og fortalere for at udbygge mobilmaster til et møde i morgen aften, onsdag 12. juni klokken 19 i Alken Mejeri

Onsdag 12. juni afholdes et borgermøde i Alken, Skanderborg, hvor initiativtagerne ønsker at belyse, så alsidigt som muligt, om der er helbredsrisici ved at bo tæt på en mobilmast.

Baggrunden er at Skanderborg Kommune har godkendt opstilling af en kraftig mobilmast midt i vores lille landsby. En gruppe på 56 bekymrede borgere har klaget over afgørelsen og venter stadigvæk på svar.

Mange mennesker nærer en alvorlig frygt for at det kan skade deres helbred

Til borgermødet er inviteret en række fremtrædende personligheder, som har beskæftiget sig med emnet. Der vil være både 'skeptikere' og 'fortalere', og arrangøren satser på en meget udbytterig og spændende aften.

"Vi mener, at dette emne er af stor almen interesse: Der er mobilmaster overalt, nye skyder op hele tiden – og mange mennesker nærer en alvorlig frygt for at det kan skade deres helbred. Det er et emne, der er nødt til at blive belyst generelt og alment – ikke kun lokalt," lyder det fra arrangørerne.

Borgermødet foregår i Alken Mejeri, Alkenvej44C, fra kl. 19.-21.30 og er gratis at deltage i.

Publiceret 11 June 2019 19:00

SENESTE TV