Godt gang i Nilles Telt. Foto: CSJ

Godt gang i Nilles Telt. Foto: CSJ

Sølund sparket i gang med børnefest

Den 34. Sølund Festival er nu officielt åbnet. Nu venter tre dage med højt humør og masser af musik

Af
Christina S. Johansen og Claus Sonne

Sølund Traditionen tro sparkede De Små Synger Sølund Festival i gang med masser af højt humør, numsevrik og dans. På vanlig vis var de lokale dagtilbud inviteret til kage og fest - bandet Lummer Stue stod for rockmusikken.

Det faldt tilsyneladende alt sammen i særdeles god jord. De fleste hoppede og fjollede i hvert fald vældigt på dansegulvet, mens nogle få valgte at stikke fingrene i ørene lidt overvældede af det hele.

Nu venter tre dage med masser af musik, sjov og ballade for udviklingshæmmede.

Programmet i dag er åbent for alle - udviklingshæmmede såvel som ikke udviklingshæmmede. Pladsen åbner klokken 14, og programmet ser sådan ud:

Store Scene

  • Konferencier: Frank 'Megabody'
  • 18.00-19.15 Skinz
  • 19.45-21.00 Peter Sommer
  • 21.30-22.45 Queen Machine

Pubfrits

  • 16.45-18.00 Railroad
  • 19.15-20.30 Tom Donovan
  • 21.00-22.15 The Grenadines
  • 22.45-00.00 Kasper Dybdal & The Gyspy Kings

Publiceret 11 June 2019 14:00

SENESTE TV