To gange i weekenden er et stort kattedyr observeret ved Vejle. Arkivfoto

To gange i weekenden er et stort kattedyr observeret ved Vejle. Arkivfoto

Er Ry-pumaen taget til Vejle?

Det bliver sværere og sværere ikke at tro på, at et stort kattedyr er 'derude'

Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden modtaget to anmeldelser fra personer, der har et stort kattedyr i en skov ved Vejle. Det fortæller Vejle Amts Folkeblad.

Den ene anmelder fortæller om 'en puma eller los', mens der i det andet tilfælde tales om 'et kattedyr på størrelse med en labrador', skriver avisen, der også kan fortælle, at der er fundet et mistænkeligt stort potespor i området.

Stort kattedyr set ved Vejle

Politikommissær Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, siger til Vejle Amts Folkeblad, at der forud for weekendens observationer har været andre meldinger om et stort kattedyr på Vejle-egnen, så politiet har kontaktet de lokale dyreparker. Men ingen af dem mangler en los eller puma.

Politiet har ikke haft mandskab ude at lede efter det store kattedyr.

"Vi tager imod anmeldelserne, men gør ikke yderligere ved det. Der vurderes ikke at være nogen fare," slår Hans Hoffensetz fast over for avisen.

Publiceret 13 May 2019 11:30