Gartnerne Kurt Jønsson (til venstre) og Kim Sørensen sørgede for, at stauderne kom i jorden. Mette Bue Lorentzen er den ene halvdel af Byblomst.

Gartnerne Kurt Jønsson (til venstre) og Kim Sørensen sørgede for, at stauderne kom i jorden. Mette Bue Lorentzen er den ene halvdel af Byblomst.

Fra kedelig midterrabat til blomsterhav:

Insekter og Ry-borgere kan glæde sig over nye bede

Over 1.500 blomstrende stauder er kommet i jorden i Ry

Af
Christina S. Johansen

Ry Plante efter plante skød i sidste uge op i midterrabatten på Skanderborgvej fra Ry Kirke og ind mod centrum.

Allerede til maj næste år dækker de mere end 1.500 planter al jord, og bedet skal så kun luges én gang om året.

"Det er kun blomstrende stauder og løg, og der vil være blomster fra januar til november. Vi har sørget for forskellige farver og teksturer, så bedet stadig er interessant, når planterne afblomstrer," siger Mette Bue Lorentzen, der er den ene halvdel af Byblomst, som står bag bedene i samarbejde med Skanderborg Kommune.

Skanderborg tør tænke nyt

Bedene i Ry er blot det seneste i rækken af blomstrende byfornyelse, som Byblomst har været med til i Skanderborg Kommune - otte projekter er det blevet til over det seneste halvandet år. Udover i Ry også på Galten Torv, en nedlagt buslomme i Hørning, et bed i parken i Virring, på parkeringspladsen ved banegården i Skanderborg og byskiltebede i Veng, Nørre Vissing og Ballen.

"Skanderborg Kommune er med på den værste, så der skulle ikke meget overtalelse til. Skanderborg er nemlig ret fremme i skoene og tør at prøve noget nyt. Det er fedt, at kommunen tør at gå forrest," siger Mette Bue Lorentzen.

Der kommer tusindvis af borgere forbi hver dag, som vil glædes over, at der er noget smukt at se på. Og så tænker vi, at det på den lange bane ikke er væsentligt dyrere.

Jens-Erik Dengsøe, entreprenørchef i Skanderborg Kommune

I Skanderborg Kommune fortæller entreprenørchef Jens-Erik Dengsøe, at man fra kommunal side ser flere fordele i et blomstrende bybillede.

"I stedet for kun at tænke i græs, giver det mening at skabe mere liv og biodiversitet med blomster. Der kommer tusindvis af borgere forbi hver dag, som vil glædes over, at der er noget smukt at se på. Og så tænker vi, at det på den lange bane ikke er væsentligt dyrere. Vi håber at gå i nul om tre-fem år," siger han og fortsætter:

"Jeg tænker også, at borgerne bliver bedre til at passe på de her områder. Når noget signalerer kvalitet, har man ikke lyst til at ødelægge det."

Man kan gøre en forskel

Mette Bue Lorentzen er helt enig i, at det faktisk batter noget at tænke lidt anderledes end bare græs.

"I Byblomst vil vi gerne have mere liv og mangfoldighed på vores fællesarealer, så der ikke altid kun er græs. Græs skal slås og bidrager ikke til hverken mennesker eller insekter," siger hun og fortsætter:

"Man kan ikke redde hele verden, men man kan gøre en del ved at vælge de rigtige planter til de rigtige steder. Eksempelvis er planten kællingetand megavigtig for natsværmeren kaldet køllesværmer. Larverne lever simpelthen kun af den her plante."

"Det er en god idé. Det giver farve og er godt for insekterne - og så er det nemt at holde. Folk har været meget inter esserede og er glade for, at der kommer blomster," siger Kurt Jønsson (til venstre), gartner i Skanderborg Kommune. Fotos: CSJ

Fattig jord er god jord

Når Byblomst hyres til et projekt, kigger firmaet på jorden samt placeringen og vælger så de rette planter til stedet. Der er ofte tale om udsatte steder. Både i den forstand at det er et halvfarligt sted for kommunens gartnere og i den forstand, at beplantningen er særligt udsat. Men faktisk er jorden på de her steder rigtig god til blomstrende planter, forklarer Mette Bue Lorentzen:

"Næringsfattig jord giver planter med meget pollen, som gør insekterne glade. Vi plejer at sige, at muld er gift."

Publiceret 08 May 2019 11:30