Der kommer musik for alle i Adelgade og forestilling på Bøgescenen i Dyrehaven. Foto: Per Bille

Der kommer musik for alle i Adelgade og forestilling på Bøgescenen i Dyrehaven. Foto: Per Bille

Smukfest fejrer 40 år:

Genopfører den første festival og laver byfest

På Adelgade og i Dyrehaven fejrer Smukfest sine 40 år den 5.-6. juli

Midtbyen i Skanderborg fyldes af musik, når Smukfest fejrer sine 40 år med en byfest 5. juli.

Smukfest og Cityforeningen vil fra fra klokken 14-16.30 være vært ved en række små koncerter i Adelgade, og fra klokken 17-20 er der asfaltbal med livemusik på torvet ved Marius Øltapper, hvor Thorvalds Kapel samt Paul Banks & Musikorkesteret spiller op til fest. Festen er åben for alle, og der er fri entré.

Genoplev den allerførste festival

Dagen efter festlighederne i Adelgade, altså 6. juli, bliver den allerførste Smukfest genopført i et samarbejde med Oure Højskole. Det bliver i en hidtil uset totalteater-dokumentar-koncert-konstellation live fra Bøgescenen, hvor det hele startede.

50 skuespillere og musikere fra Oure har arbejdet med projektet i et halvt år.

"Vi har desuden fundet frem til en række af de originale musikere fra dengang, som sammen med nogle af de mennesker, der startede festivalen, vil dele erindringer fra storskærmen. Og til at sætte trumf på vil flere hundrede statister agere publikum anno 1980. Alt sammen for at genskabe festivalklubbens allerførste festival, så vi her i jubilæumsåret får en chance for at genopleve dét, der hen ad vejen voksede sig til Danmarks næststørste festival," lyder det i en mail fra festivalformand, Poul Martin Bonde.

Publiceret 01 May 2019 11:30

SENESTE TV