Fremmødet var massivt ved demonstrationen for minimumsnormeringer og bedre forhold i daginstitutionerne. Arkivfoto Per Bille

Fremmødet var massivt ved demonstrationen for minimumsnormeringer og bedre forhold i daginstitutionerne. Arkivfoto Per Bille

Borgermøde som opfølgning på demonstration

27. april mødes politikere, forskere og bekymrede forældre på Fælleden

Af
Claus Sonne

For nylig mødte over 500 mennesker op i Skanderborg til en demonstration, der havde til formål at rette fokus mod normeringerne i de lokale daginstitutioner. Nu følges der op på demonstrationen med et borgermøde på Fælleden - det sker lørdag 27. april kl. 9-11 i Byrådssalen

"Målet med borgermødet er se fremad ved at lære om normeringernes betydning for vores børns udvikling, se på muligheder for fremtidig organisering, og tage stilling til, hvad byrådets politikere mener om og vil gøre for bedre vilkår for omsorg lige nu," fortæller Anna Opstrup Larsen, tovholder for arrangementet.

Forskerindlæg og dialog med politikerne

På borgmermødet vil der være oplæg af en forsker fra VIVE – Det Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (tidl. SFI) - og af den daglige leder for Aarhus Forældreorganisation under Forældrenes Landsforening (FOLA).

Der vil også være dialog og paneldebat med byrådspolitikere fra de fleste partier.

Følgende har i skrivende stund bekræftet deres deltagelse:

• Anders Laugesen fra Venstre og partiets borgmesterkandidat

• Kjeld Jensen fra Dansk Folkeparti

• Anne Heeager, fra De Radikale og medlem af Undervisnings- og Børneudvalget

• Thomas Cordtz fra de Konservative

• Trine Fengler fra Socialdemokratiet og formand i Undervisnings- og Børneudvalget

• Maria Temponeras fra Enhedslisten og medlem af Undervisnings- og Børneudvalget

Program

9.00: Velkomst

9.05: Kvalitet i dagtilbuds betydning for børns udvikling

v/ seniorforsker, emeritus Mogens Nygaard Christoffersen,

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE, tidl. SFI)

9.40: Muligheder for fremtidig organisering

v/ daglig leder Mette Bach Larsen,

Aarhus Forældreorganisation og Forældrenes Landsforening (FOLA)

10.00: Paneldebat med byrådspolitikere og spørgsmål fra forældre

10.55: Tak for i dag - næste skridt

Publiceret 24 April 2019 15:00