Outdoorfestivalen sætter i år større fokus på de unge, blandt andet med udendørs e-sport og et nyt attraktivt ungeområde. Arkivfoto: Per Bille

Outdoorfestivalen sætter i år større fokus på de unge, blandt andet med udendørs e-sport og et nyt attraktivt ungeområde. Arkivfoto: Per Bille

Outdoorfestivalen - nu med e-sport i naturen

GoPlayDOT hedder et nyt tiltag på årets outdoorfestival

Af
Celina Rugaard

Augmented Reality har fundet vej til årets outdoorfetival i form af det elektroniske fangelegs-spil GoPlayDOT.

"Man kan nærmest sige, at det er e-sport bare i naturen. Vi introducerer det nu, men det kan også bruges i idrætstimerne efterfølgende af de forskellige skoler," forklarer Andreas Tang-Brock fra Outdoorfestivalen.

Det er en fodboldbane, der danner rammerne for det elektronisk fangelegs-spil, men selve banen er bygget virtuelt op, og findes derfor kun på din smartphone.

Når du kigger sin skærmen, kan du se alle mulige forskellige zoner, hvor nogle er fængsler, og andre er borge, man skal indtage. Og så kan man selvfølgelig også se både modspillere og medspillere.

Når man så er ramt, skal man et eller andet sted hen og blive helbredt

"Det er sådan lidt Pokémon Go-agtigt, for hvis man er indenfor ti meters afstand, så kan man på telefonen skyde hinanden. Når man så er ramt, skal man et eller andet sted hen og blive helbredt."

Nyt attraktivt ungeområde

Spillet skal i brug fredagen op til pinsen, når Outdoorfestivalen skydes i gang med et løb, hvor ca. 1300 børn i 0.-8. klasse fra Mølleskolen, Knudsøskolen, Gamle Rye skole og fra Bjergstrup skole skal ud og lave forskellige aktiviteter i naturen.

Eleverne i 6.-8. klasser skal prøve GoPlayDOT, men også mange af de andre aktiviteter i et nyt attraktivt ungeområde. Præcist hvilke aktiviteter, det bliver, er dog ikke endelig fastlagt endnu, men mange har været oppe og vende. Blandt andet en kæmpe svævegynge, bowcombat, svævebane mellem træerne og en fodboldbane, hvor man spiller med en oppustelig bold omkring sig.

En anden mulighed dukker op som en pludselig indskydelse hos Andreas Tang-Brock. Han husker fra sin egen barndom, hvordan brandvæsnet ved byfester sprøjtede skum ud over det hele. Og hvorfor ikke også gøre det på Outdoorfestivalen?

Kom med gode ideer

"Vi har jo et brandvæsen i Ry, så man kunne jo godt lige prøve at ringe til dem og spørge, om de på et eller andet tidspunkt en lørdag kunne komme forbi og fylde en græsplæne med skum. Men man kunne jo også lave noget med nogle glidebaner med brun sæbe i for eksempel slugten, hvor der er et fald.”

Man kunne jo også lave noget med nogle glidebaner med brun sæbe i for eksempel slugten, hvor der er et fald

Selvom crewet bag Outdoorfestivalen selv har mange ideer, er de også meget interesserede i at høre, hvis de unge selv har gode ideer til sjove eller spændende outdoor aktiviteter på festivalen.

"Hvis ikke vi kan nå at lave det til i år, så gør vi det bare næste år," lyder det opfordrende fra crewet bag Outdoorfestivalen.

Har du god en ide, kan du skrive til: Malte@outdoorfestivalen.dk.

Publiceret 21 April 2019 11:30