Jacob Køhn Andersen er provst for Skanderborg Provsti. Pressefoto

Jacob Køhn Andersen er provst for Skanderborg Provsti. Pressefoto

Klumme:

Kom ind i kampen! Livet er andet end blandet slik og byture

Udmeldelseskampagner, som den biografreklame, der opfordrer til øjeblikkelig udmeldelse af folkekirken med et enkelt klik, har ikke forstået, at der er andet end mad, drikke og hovedpinepiller i livet

Af
Jacob Køhn Andersen

Jeg hørte forleden om en konfirmand, der motiverede sit valg af skriftsted med ordene: 'Det lyder godt og troen på at der stadig er lys, selvom der er mørkt, er livsvigtig.' Meget bedre kan det næsten ikke siges.

Folkekirken har stor tilslutning. Til trods for årtier med indvandring fra ikke-kristne dele af verden. Til trods for en hundrede år lang tradition for åben religionskritik. Til trods for medieeksponerede udmeldelseskampagner med en forståelse af religion, der havde udløbsdato for 200 år siden.

Det seneste påhit er biografreklamer, der opfordrer til øjeblikkelig udmeldelse. Det tager kun ét minut. Og Jesus er som bekendt ligeglad med vores penge.

Det svarer meget godt til de moderne ateisters refleksionsniveau. Meningen med livet afgøres spontant. Med den ene hånd nede i popcorn-posen, en sodavand mellem lårene og halvblød lakrids i tænderne. For det handler om penge. Blandet slik og byture. Hvad ellers.

Hvad er der galt?

Der er andet end mad, drikke og hovedpinepiller, der er livsvigtigt. Derfor kæmper vi livet igennem for at holde fast i meningen. Det er livsvigtigt. Også selvom det kun koster ét klik at melde sig ud af kampen.

Så hvad er der galt. Hvorfor har tre ud af fire danskere ikke forstået, at der ikke er noget at tro på. At livet handler om penge og uforpligtende underholdning.

Der er ikke noget galt med nogen af delene, men tilsyneladende er det bare ikke nok. Medmindre ateisterne har ret – at vi næsten alle sammen er ufrivillige medlemmer.

Selvfølgelig er det dejligt med penge. Også selvom en begravelsesopsparing er en lidt ubehagelig måde at føle sig velhavende på. Og selve tanken om at penge og de deraf følgende fornøjelser er det vigtigste i livet – den tanke er for de flestes vedkommende også langt over sidste salgsdato.

Når man spørger mennesker om, hvad der er vigtigst i deres liv, så kommer penge sjældent ind på første pladsen. Familie, venner, arbejdsmiljø og sociale relationer i det hele taget er vigtigere. Følelsen af mening. Følelsen af at være en del af noget, der er større end en selv, er vigtigere.

Du må tro lige hvad du vil

Her i landet må man tro lige hvad man vil. Og takket være ateisterne behøver man ikke engang finde præstens mail-adresse for slippe ud af den folkekirkelige elendighed. Men så interessant er den mulighed måske heller ikke.

Ikke engang konfirmanderne svarer, at de bare vil konfirmeres på grund af pengene. Det er ellers tæt på at være lovbestemt, at de lyver, hvis de siger andet. Men når konfirmanderne leder efter det helt rigtige skriftsted til deres konfirmation, så leder de samtidig efter mening og dybde i tilværelsen.

Jeg hørte forleden om en konfirmand, der motiverede sit valg af skriftsted med ordene: Det lyder godt og troen på at der stadig er lys, selvom der er mørkt, er livsvigtig. Meget bedre kan det næsten ikke siges.

Det er bare sådan, det er. Der er andet end mad, drikke og hovedpinepiller, der er livsvigtigt. Derfor kæmper vi livet igennem for at holde fast i meningen. Det er livsvigtigt. Også selvom det kun koster ét klik at melde sig ud af kampen.

Publiceret 14 April 2019 08:00