Langt fra Borgen er et politisk reportagemagasin, hvor to folketingspolitikere sendes ”ud i virkeligheden” for at blive klogere på et givent emne, de skal diskutere i løbet af programmet. Pressefoto

Langt fra Borgen er et politisk reportagemagasin, hvor to folketingspolitikere sendes ”ud i virkeligheden” for at blive klogere på et givent emne, de skal diskutere i løbet af programmet. Pressefoto

'Langt fra Borgen' tog politikere med til Repair Café i Skanderborg

DR-værten Klaus Bundgaard Poulsen lagde vejen forbi Finlandsvej i Skanderborg sammen med politikerne Rasmus Nordqvist og Christina Egelund

Af
Grethe Bo Madsen

skanderborg DR's politisk reportagemagasin, 'Langt fra Borgen', lagde i den forgangne uge vejen forbi Repair Café Skanderborg på Finlandsvej, hvor frivillige mødes én gang om måneden for ganske gratis at reparerer de defekte genstande, der bliver indleveret.

Her kigger kommunens borgere nemlig forbi med alt fra ødelagte haveredskaber over stereoanlæg til symaskiner og køkkenredskaber samt børnenes legetøj.

Og ofte udretter de frivillige små mirakler, så sagerne bringes til live igen til glæde for både borgere og miljø.

Reparationer og politik

Vært Klaus Bundgaard Poulsen havde taget politikerne Rasmus Nordqvist fra Alternativet og Christina Egelund fra Liberal Alliance med sig til Repair Café Skanderborg.

Begge havde fået til opgave at medbringe en defekt genstand, som de frivillige kunne tage under kærlig behandling.

Hvordan det gik for sig, samt resultaterne af de øvrige reparationer og politiske drøftelser, kan ses på DR1 torsdag 2. maj kl. 21.55.

Repair Café Skanderborg har åbent næste gang tirsdag 7. maj klokken 16.00-20.00 i Ungdomsskolens rammer på Finlandsvej 5.

Publiceret 14 April 2019 11:30