Det begyndte med drengestreger, men Spidserne endte med at gøre Skanderborg til en lovløs by. Arkivfoto Carsten Knudsen

Det begyndte med drengestreger, men Spidserne endte med at gøre Skanderborg til en lovløs by. Arkivfoto Carsten Knudsen

Skanderborgs rockertid: "Trist, at det skulle ende med et drab"

Orla Trangbæk ledede kriminalpolitiet i Skanderborg, da Spidserne hærgede byen i begyndelsen af 1980'erne. Den tid har han aldrig glemt

Af
Claus Sonne

I 1980 flytter Orla Trangbæk til Skanderborg for som kriminalkommisær at blive leder af kriminalpolitiet. Og han stifter hurtigt bekendtskab med en gruppe unge mennesker, der kalder sig 'Spidserne'.

I begyndelsen gør gruppen sig bemærket med mindre hærværkstilfælde, overtrædelser af færdselsloven samt andre mindre lovovertrædelser. Det ændrer sig imidlertid hurtigt, og i årene 1982-83 har Spidserne slået sig på vold, groft hærværk, pengeafpresning, indbrud, overtrædelse af våbenloven samt ikke mindst handel med narkotika.

Vi havde reelt en lovløs by

"Vi havde reelt en lovløs by," konstaterer Orla Trangbæk, der tydeligt husker sine første år i Skanderborg.

"Alle skanderborgere var utrygge ved dem, fordi man ikke vidste, hvad de kunne finde på," siger han.

Der går masser af historier om Spidsernes 'bedrifter'. Orla Trangbæk vurderer i dag, at mange af historierne savnede hold i virkeligheden - eller i hvert fald blev overdrevet.

"Der gik eksempelvis en historie om, at en dag, hvor nogle af bandemedlemmerne var samlet et sted, hvor der var høns, så gravede de nogle høns ned i græsplanen og kørte deres hoveder af med en plæneklipper. Der var også en historie om, at en politimands kone var blevet forulempet, men det kan jeg ikke huske," siger Orla Trangbæk.

Hvorfor gør I ikke noget?

Det hører til dagligdagen i begyndelsen af 1980'erne, at Orla Trangbæk og hans kollegaer stoppes på gaden af lokale borgere og bebrejdet, at man ikke stopper de uregerlige Spidser. Og det var frustrerende, husker han.

"For vi gjorde rent faktisk noget. Meget endda. Vi anholdt Spidserne gang på gang på gang. Og de erkendte typisk det, de var tiltalt for. Men de blev aldrig varetægtsfængslet, blandt andet fordi deres gerninger ikke var af en sådan grad, at det kom på tale. Deres unge alder spillede sikkert også en rolle," fortæller Orla Trangbæk og fortsætter:

"Jeg oplevede mange gange, at et medlem af Spidserne stod uden for politistationen, hvor Retten jo også holdt til, og grinende vinkede til os inde på stationen, når de endnu engang var blevet løsladt. Det var naturligvis voldsomt frustrerende, og vi var i daglig kontakt med vores jurister for at høre, om der virkelig ikke var noget, vi kunne gøre. Og så betød den situation, at vi som politi ikke kunne gøre dem noget, at deres status voksede, i hvert fald i nogle kredse, herunder deres unge medløbere kaldet 'Blyantspidserne."

Den situation, at vi som politi ikke kunne gøre dem noget, gjorde at deres status voksede

Orla Trangbæk husker også, at man i politiet undrede sig over, at det af nogle lokalpolitikere blev fremhævet, at det alene var politiets opgave at stoppe Spidserne.

"Vi havde ganske enkelt ikke de redskaber, der skulle til," fastslår han.

Nærkontakt

I det hele taget havde politiet i Skanderborg masser af nærkontakt med medlemmerne af Spidserne.

"Vi kendte dem jo rigtig godt og snakkede med dem på gaden, når vi mødte dem. Her var de nærmest altid flinke og høflige, for det var en flok unge fra byens bedre borgerskab. Men der skete noget, når de mødtes i klubben," fortæller Orla Trangbæk.

Rygmærker og narko

Der sker løbende en optrapning af Spidsernes aktiviteter. Pludselig viser de sig frem med rygmærker på cowboyvestene, mens deres aktiviteter skifter kurs.

Pludselig kan vi konstatere, at Spidserne har kastet sig over narkosalg og er i kontakt med rockergruppen Bullshit

"De bliver grovere og grovere i de ting, de laver. Og pludselig kan vi konstatere, at Spidserne har kastet sig over narkosalg og er i kontakt med rockergruppen Bullshit. Der bliver også handlet med våben. Den udvikling sker samtidig med, at ledelsen i klubben bliver udskiftet.

Fejlen Ladegården

Skanderborg Kommune beslutter at forære Spidserne et tilholdssted, nemlig Ladegården på Ladegårdsbakken. I dag virkede handlingen nærmest grotesk, men Orla Trangbæk var dengang enig i kommunens beslutning.

"Vi mente dengang, at det var en god beslutning, fordi vi så vidste, hvor vi havde dem henne. Hidtil havde Spidserne holdt til på en række værtshuse og private adresser, hvilket gjorde det svært at overvåge gruppen," fortæller han og tilføjer:

"Desuden lovede Spidserne, at de ville afstå fra kriminalitet, hvis de fik deres eget sted. Så til sidst sagde politikerne ja."

Det viser sig dog hurtigt, at Ladegården bliver et samlingssted for en række kriminelle grupperinger, herunder Bullshit. Og gården giver den fordel, at gæsterne langvejs fra kan overnatte i trygge omgivelser.

De bliver grovere og grovere i de ting, de laver

Spidserne har nu endegyldigt sagt farvel til deres image som 'nogle flinke unge mænd'. Kriminaliteten bredes ud til byerne omkring Skanderborg, hvor Spidserne og medbragte gæster hærger. Det går blandt andet ud over forsamlingshuset i Mesing, der bliver raseret i forbindelse med en fest.

Dødelig afslutning

Spidsernes regeringstid i Skanderborg er dog forholdsvis kort - og stopper natten mellem 26. og 27. november 1983.

Den nat finder det store opgør på Ladegården sted, et opgør der ender med, at Per Bæk, den tidligere næstformand for Spidserne, dræbes af et skud.

"Det er utrolig trist, at det gik sådan. Men med gruppens involvering i handlen med narko opstod der indbyrdes uenighed om fordelingen af de penge, handlen indbragte," lyder det fra Orla Trangbæk og understreger, at man hos politiet i Skanderborg ikke var overraskede over, at der skete en optrapning i forhold til Spidserne.

"Alligevel kom det som en overraskelse, at det endte med et mord," konstaterer han.

Alligevel kom det som en overraskelse, at det endte med et mord

Orla Trangbæk er i den grad i aktion i forbindelse med mordet. Og han træffer en beslutning om at arrestere en lang række af de involverede.

"Min tanke var, at det her skal vi have stoppet. Så for at stoppe alle tilløb til noget videre valgte vi at gå bredt ud, og vi havde i omegnen af 20 mand siddende i håndjern på politistationen. Nogle var sågar lænket til radiatorerne," husker han.

Ifølge Orla Trangbæk er det en mærkelig oplevelse at møde Spidserne i dagene efter mordet.

"De var dybt, dybt mærkede af situationen og faldt helt til ro derefter. Der gik da heller ikke ret længe, før gruppen var gået i opløsning," fortæller han.

En ny situation

Set med 2019-briller er der flere ting i politiets og domstolenes ageren over for Spidserne, man sagtens kan undre sig over. Men det er, fastslår Orla Trangbæk, uretfærdigt at sammenligne begyndelsen af 1980'erne med i dag.

"Som politi var vi helt og aldeles på Herrens Mark i forhold til det, Spidserne udviklede sig til. Den form for kriminalitet med grupperinger var helt ny i Danmark, så vi havde ikke noget erfaring at trække på. Det skal også med, at det at være politibetjent i de dage er noget helt andet end i dag. Verden var bare en anden," siger han.

Hvor var forældrene?

Den dag i dag kan Orla Trangbæk stadig ærgre sig over, at forældrene til de enkelte medlemmer af Spidserne ikke gjorde noget.

Jeg forstår ikke, at forældrene ikke kunne stoppe det

"Jeg forstår ikke, at forældrene ikke kunne stoppe det. Spidserne agerede jo ikke i det skjulte, og der var som udgangspunkt tale om ressourcestærke familier. Så det ærgrer mig, at vi skulle så langt ud, at det endte med et drab," siger han.

Publiceret 29 March 2019 18:30