Arkivfoto

Arkivfoto

Løse rammer om det formelle:

Bål og boller hos Projektforum Galten-Skovby

Udviklingen af nye initiativer er blandt andet på programmet, når der er generalforsamling hos Projektforum Galten-Skovby

Projektforum Galten-Skovby holder generalforsamling søndag 17. marts 2019 kl.14 i Grillhytten ved Tinbæksøen. Alle er velkomne.

I de hyggelige rammer og med varm cacao og friskbagte boller sættes der gang i udvikling af nye initiativer, der enten er medbragt eller genereret på stedet. Det vil ligeledes blive drøftet, hvordan foreningen bliver mere synlig i området. Efter drøftelserne er der den årlige generalforsamling efter vedtægterne. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.

"Arbejdsåret 2018/19 har været et meget aktivt år med mange gode projekter, der enten er kommet godt fra land eller ser ud til at lykkes," udtaler Karen Lindemann, formand for Projektforum Galten-Skovby.

Der er sørget for folk, der har god spejdererfaring, så bålet bliver holdt ved lige, og dermed mulighed for at holde varmen.

Yderligere informationer kan indhentes ved Karen Lindemann på tlf. 51 50 93 47.

Publiceret 17 March 2019 10:00