Jacob Dinesen er blot et af de store danske navne, der melder sig under fanen til årets Sølund Musik-Festival. Foto: Per Bille

Jacob Dinesen er blot et af de store danske navne, der melder sig under fanen til årets Sølund Musik-Festival. Foto: Per Bille

Stjernespækket musikprogram klart til Sølund Musik-Festival

Nu præsenterer Sølund Musik-Festival programmet for tre juni-dage i musikkens og kærligheden tegn med nogle af de største danske navne

Af
Grethe Bo Madsen

Sølund Sølund Musik-Festival, verdens største musikfestival for udviklingshæmmede, præsenterer et program spækket med store danske navne, når sommerens festival løber af stablen 11.-13. juni.

"Det er bestemt ikke uden en vis stolthed, at vi præsenterer Musikprogrammet for 2019. Tirsdag 11. juni åbner vi dørene til musik og kærlighed i 72 timer, når lydmuren brydes og årets brag af en Sølund Musik-Festival, sparkes i gang. Musikprogrammet er et sikkert Sølund hit. Masser af de absolut største navne i dansk rock, pop og dansktop sætter hinanden stævne til et musikals møde med Danmarks bedste publikum," siger festivalleder Lasse Mortensen.

"Sækken er snøret"

"Blandt årets topnavne er Skinz til ungdommen. 8660's egen Peter Sommer, der aldrig har stået stærkere. Jacob Dinesen der vælter alt og alle på sin vej med total udsolgt forårstur. Højtpræmierede The Minds of '99, hvis karriere kun går en vej. Wafande og Shaka, to store stærke artister, der har slået pjalterne sammen i et musikalsk samarbejde, der er bare så stærkt, for ikke at snakke om Gnags, der oplever større popularitet end længe, med ny plade og masser af udsolgte koncerter. Karl William, der nærmest dagligt spilles i rotation på diverse kanaler, ja og så er der jo lige TV-2, der efter 25 års fravær på Sølund, har sagt ja til at banke festen en tak op. Adderer vi alle de nævnte bands med altid kæmpe hits som Birthe Kjær, Kandis, Fede Finn, Queen Machine, Hjalmer, Sømændende, Lars Lilholt og Souvenirs med flere, ja, så er "sækken snøret" med årets musikalske gaver," konstaterer en tilfreds festivalleder.

Publiceret 14 March 2019 18:30