"Generationsbroen" i Låsby får 100.000 kr. til en forundersøgelse af Realdanias ildsjælekampagne, Underværker. Pressefoto

Låsby-projekt får støtte fra Realdania

Et projekt i Låsby vil modtage støtte fra Realdanias ildsjælekampagne, Underværker

Projektet "Generationsbroen" i Låsby er blevet støttet med 100.000 kr. til en forundersøgelse. Pengene kommer fra Realdanias ildsjælekampagne, Underværker.

Projektet skal undersøge, hvordan der i Låsby kan skabes nye mødesteder på tværs af generationer.

Det udspringer af hallens og skolens samarbejde om at dele faciliteter, og der er indgået samarbejde med Skanderborg Kommune, Låsby Borgerforening, seniorklubben og byens øvrige foreninger om projektet.

Låsby Hallen er ansvarlig for projektet, og hallens frivillige står for planlægningen.

Første skrift i projektet er at få samlet byens borgere på tværs af alder og interesser, og at afholde en række workshops, hvor borgerne sammen kan lægge en overordnet plan for deres by og arbejde med, hvordan byens faciliteter kan aktiveres og åbnes op.

Udgangspunktet er, at borgerne selv får idéerne og er med til at realisere dem med inspiration og støtte fra arkitekter.

Publiceret 14 March 2019 16:30