Jens Bastrup. Arkivfoto

Jens Bastrup. Arkivfoto

Skanderborg Forsyning:

Vi har en kommunikationsopgave her

For få husejere med kælder er klar over, at de bør sikre sig mod oversvømmelse

Af
Claus Sonne

"Der er slet ingen tvivl om, at vi har en kommunikationsopgave i forhold til at fortælle vores kunder, at de bør beskytte sig mod oversvømmelse."

Sådan siger Jens Bastrup, direktør i Skanderborg Forsyning, efter en sag, hvor et ægtepar fra Stilling føler sig ladt i stikken efter en oversvømmelse af deres kælder.

Parret, Lis og Poul Madsen, har sat sin lid til, at Forsyningen forebygger fedtpropper som den, der i de sidste dage af 2017 udløste en oversvømmelse af deres kælder - og en udgift på 5000 kroner i form af en selvrisiko på deres forsikring. Penge, som de mener Forsyningen skal betale.

Jens Bastrup kan sagtens forstår, at Lis og Poul er trætte af, at de har skullet betale 5000 kroner, men han påpeger, at man altid bør sikre et hus med kælder med en tilbageløbssrikring.

"Vi vil altid anbefale at man tager sine forholdsregler, hvis man bor i en ejendom med kælder. Selv om vi spuler en ledning i dag, kan der jo opstå tilstopninger om to uger. Vi er klar over, at vi kan gøre en del for at formidle tiltag på egen grund i højere grad, for det er jo ikke nødvendigvis noget, man som husejer har en viden om. Derfor har vi også planer om, sammen med vores kundepanel, at arrangere informationsaftener, evt. i samarbejde med kloakmestrene, hvor disse lavinteresseområder formidles, og hvor vi kan have en dialog," siger Jens Bastrup og tilføjer:

Det er stort set meget svært at spå om, hvornår der sker tilstopninger i ledningssystemet. Det kan ske alle steder og forekomme om 1 måned, 1 år, eller 10 år.

"Der aldrig været problemer i området i Stilling, hvor Lis og Poul bor, før hændelsen i december 2017. Vi spuler aldrig, før der har været et problem og en observationsperiode. Området fremgår heller ikke i driftssystemet forud for hændelsen. At der opstår en fedtprop i vores kloakledninger skyldes ikke dårligt vedligehold. Det er stort set meget svært at spå om, hvornår der sker tilstopninger i ledningssystemet. Det kan ske alle steder og forekomme om 1 måned, 1 år, eller 10 år. Årsagen kan ligeledes have mange ansigter. Fedt, klude, grene, sand, sten m.m. eller pludselig overbelastning af vores system er de mest almindelige årsager til fedtpropper. Så selv hvis vi havde mulighed for at spule hele det 1145 km lange ledningsnet med et fast interval, ville vi desværre ikke kunne sikre alle vores kunder mod de kedelige konsekvenser af fedtpropper, som den hos Lis og Poul. Det er simpelthen ikke muligt at garantere. Derfor bør alle kældre med afløb sikres."

Publiceret 20 February 2019 10:30