Marianne Bjerring kan opleves i Bloms lørdag 16. februar. Pressefoto

Marianne Bjerring kan opleves i Bloms lørdag 16. februar. Pressefoto

Bagedyst-Marianne bager cupcakes i Bloms

Lørdag 16. februar gæster Marianne Bjerring, der deltog i sidste sæson af Den Store Bagedyst, Skanderborg

Så kan alle kageglade få tips & trick til at bage cupcakes, når Marianne Bjerring, der deltog i sidste sæson af Den Store Bagedyst, gæster Bloms i Skanderborg. Det sker lørdag 16. februar fra kl. 11-13.

”Vi har inviteret Marianne Bjerring, der deltog i sidste sæson af Den Store Bagedyst, til at komme en tur i Bloms og hun har lovet at tage rigtigt mange cupcakes med, som vi inviterer børn til at pynte sammen med Marianne. Alle de der så Marianne på TV, ved at det med garanti bliver festligt, for der er ikke langt imellem at Marianne slår en festlig latter op, og får noget skønt ud af selv en mislykket kage” udtaler Flemming Enghave fra Bloms Butikker, og fortsætter:

"Det kan blive en festlig afslutning på vinterferien for dem der deltager, og mon ikke at forældrene kan få tid til at udveksle et enkelt godt bageråd mens børnene hygger sig med at pynte kager. Det hele foregår på den lille plads foran Føtex bageri ved Adelgade, og vi tager ca. 12 børn ad gangen ind til arrangementet, så der må regnes med lidt ventetid, hvis der er mange der deltager."

Publiceret 15 February 2019 09:30